Avisoverskrifter, og hvad de gør ved mig…

Det vrimler i øjeblikket med artikler fra alle sider, med udtalelser fra mennesker som har en mening om autisme. Så er det kosten, vi skal ændre for at “kurere” vores børn, eller også skal vi (igen) slå os selv i hovedet med en overskrift om diagnose eller opdragelse som skyld i børnenes uhensigtsmæssige adfærd.

Jeg bliver så træt, så træt. Helt ind til benet. Fordi den slags overskrifter er med til at farve billedet for mennesker, som IKKE har autisme inde på livet. Samtidig betyder det også, at jeg endnu engang selvransager og tænker, hvis nu jeg kunne få mit barn befriet for alle de udfordringer, en autisme spektrum forstyrrelse fører med sig, blot ved at sørge for en bestemt kost, så er det måske værd at prøve. Selv om jeg ved, at det er løgn. I øvrigt i forhold til at barn, som i forvejen er yderst udfordret i forhold til at spise varieret. En af de tillægsopgaver mange forældre til børn med autisme kæmper med. Det er en kendt sag, at autisme og spiseudfordringer hænger sammen for rigtig mange børn, unge og voksne. Læs videre “Avisoverskrifter, og hvad de gør ved mig…”

En stund over et glas rosé…

Jeg sidder lige og vender ugens begivenheder i mit hoved. Det er utroligt som ting kan vende netop, som man mindste venter det.

Som I kunne læse for et par uger siden, så er noget af det, som har plaget mig i meget lang tid, min arbejdssituation. Vi er heldigvis ikke afhængige af, at jeg bringer en stor mængde penge ind i vores husholdning. Fordelingen har i mange år været, at jeg har taget mig at familien og min mand har gået på arbejde og tjent pengene. Men jeg kan mærke, især efter jeg har brugt seks år på at uddanne mig, at jeg får mere og mere lyst til at tjene lidt flere af mine egne penge. Desuden savner jeg nogle gange at være en del af et kollegialt fællesskab, at være med til sommerfest og julefrokost og have et fagligt sparringsfelt.  Læs videre “En stund over et glas rosé…”

Ros, ros og atter ros – faktisk næsten for meget

I går var vi til skole-hjem samtale på min søns skole. Der var simpelthen ros over hele linjen. Han har fundet en god plads i klassen, deltager i fælles undervisning, er social på egen præmisser og rykker fagligt lige nu. Det er som armene ikke helt er kommet ned endnu. WAUW. Det er vist første gang, vi kommer derfra, hvor der slet ikke var noget at sætte en finger på.

Det giver anledning til selvrefleksion og eftertanke. Læs videre “Ros, ros og atter ros – faktisk næsten for meget”

Lige på kanten

Jeg synes, jeg kæmper på mange fronter i øjeblikket. Der er en del konflikter over ligegyldige ting med min søn. Det kan være at komme op om morgenen. Jeg bruger ca. 40 minutter hver morgen på at få ham op – ind og ud af værelset hver 5-10 minut. Og kommer jeg ind på det helt forkerte tidspunkt, kan processen starte helt forfra. Så er der tøjkrise, fordi alt hans tøj i øjeblikket er for lille, og tanken om at skulle på tøj indkøb er ikke just tillokkende. Krav til t-shirts er: Ikke for stramme ved ærmerne, stor åbning ved halsen, løs over det hele (og morens krav om at den gerne må være lidt smart). Strømper har jeg fået købt for store, men dem, der er et nummer mindre, bliver bare for små – og det er de eneste slags der dur. Der er ballade, når han skal med udenfor for at lige at røre sig lidt eller på tur. For nu bare at nævne et par småting.  Læs videre “Lige på kanten”

Morgenmægleren

Scenarie fra min morgen

En forkert kommentar (i en diskussion om lommepenge er for måneden der er gået, eller om det er for måneden der kommer) fra storesøster resulterede i en ske, som blev kylet af sted midt i morgenmaden. Herefter en stol, som blev skubbet ud, hurtige og vrede bevægelser og derefter en dør, der smækker med et brag… Næste scene er storesøster, der tager morgenmaden og går på sit eget værelse og spiser færdig.

Læs videre “Morgenmægleren”