Dagbog i sommerhus

Kl. 8.45 søndag formiddag, derhjemme.

Jeg behøver jo egentlig ikke tage af sted. Tasken er endnu ikke pakket, og jeg har en travl og udfordrende uge i næste uge, som jeg egentlig skal have forberedt praktisk og følelsesmæssigt. Måske jeg bare skal blive hjemme, så jeg ikke kommer hæsblæsende til møde mandag eftermiddag. Jeg har heller ikke fået købt til næste uge, der er ikke vasket tøj og de må selv sørge for ingredienser til madpakkerne mandag. Det giver mig dårlig samvittighed, for det plejer jeg jo at sørge for.

På den anden side, så dør de nok ikke af sult. De finder vel ud af at få købt ind, og vasketøjet må så vente til mandag aften. Selvfølgelig vil jeg tage af sted. Prioritere mig selv og gøre præcis det, jeg har lyst til. Fordi jeg ved, at når jeg først går ved vandet, så sænker skuldrene og roen sig.

Hvis jeg bare havde fået planlagt det lidt mere omhyggeligt.  Læs videre “Dagbog i sommerhus”

Det er næsten, så jeg skammer mig…

Jeg havde en snak med en foredragsdeltager den anden dag i Ringkøbing. Vi kom til at snakke om skærmtid. Hun var bekymret for, om det var ok, at hendes lille dreng på 3 år måtte sidde med ipad en halv times tid, når de kom hjem fra børnehave. Fordi han faldt godt til ro med skærmen, synes hun. Jeg svarede, at jeg synes det lød som en fin måde at lande på, når de kom hjem om eftermiddagen. Vi har jo også selv brug for lige at falde til ro, når vi er kommet ind ad døren.

Samtidig sagde jeg også til hende, at jeg slet ikke turde fortælle, hvor mange timer min søn sidder ved en skærm. For jeg skammer mig sådan over det.

Men nu gør jeg det alligevel. Fordi jeg har lært de sidste mange år, at jeg gerne vil stå ved alle sider af mit liv, og ikke kun dem der ser godt ud med nybagte boller (som jeg tit viser på Instagram), at jeg synger så smukt (som jeg netop har postet på Facebook) og fortællinger om fede ferier og en hverdag der ser ubesværet ud på overfladen. Læs videre “Det er næsten, så jeg skammer mig…”