Ross Greene i Danmark i maj

“Børn gør det godt, hvis de kan!”

Dette citat har jeg brugt flere gange end jeg kan tælle. Faktisk har jeg ofte udvidet citatet til også at omfatte voksne. Fordi jeg er overbevist om, at alle mennesker gør det bedste de kan med deres nuværende viden, kompetencer og vilkår. Når jeg ikke selv formår at lade være med at hæve stemmen i en konflikt med mit barn, er det fordi jeg i netop dét øjeblik ikke kan lade være. Det er bestemt ikke fordi jeg gerne ønsker at slippe kontrollen og gøre mit barn ked af det. Men nogle gange sker det alligevel, fordi jeg gør det så godt jeg kan.

Den 14. og 15. maj holder Ross Greene kursus i København, hvor han introducerer til og underviser i sin pædagogiske metode: Fælles Proaktiv Opgaveløsning (det som i bogen med titlen Det eksplosive barn hedder Samarbejdsbaseret opgaveløsning. Men af juridiske årsager må han ikke længere bruge denne betegnelse. De kære amerikanere…)

Igen den 16. maj holder han introduktionskurset i Aarhus. Og her forventer jeg at deltage med spidset blyant og masser af blanke sider til at notere ALLE de guldkorn, jeg forventer kommer fra Ross Greenes side.

Du kan læse om kurserne og hvordan du melder dig til på denne hjemmeside: rossgreeneidanmark.dk. Det er Forlaget Pressto, som er arrangør. I øvrigt samme forlag, som har udgivet min egen bog Dit sensitive barn – et guide til en bedre hverdag. Hvis du vil læse mere om Ross Greene, kan du tjekke hans hjemmeside: livesinthebalance.org

Både når jeg underviser i konflikthåndtering og herhjemme, når bølgerne går højt, bruger jeg Ross Greenes tanker som udgangspunkt. Han taler om konflikter som uløste problemer, og han koncentrerer sig især om de gentagne uløste problemer. Altså de konflikter, som opstår igen og igen og igen. Hans metode har tre forskellige måder at håndtere en konflikt: Plan A, B eller C. Jeg forklarer i lidt omvendt rækkefølge.

  • Plan A er, når vi håndterer et problem ved at vi som voksne sætter vores vilje igennem.
    • Her bruger vi ofte ord som “du skal” eller “du må ikke”. Plan A udløser ofte mere kaos, og det handler typisk om, at vi sætter for høje forventninger til øjeblikket. Helt grundlæggende handler det om, at vi som voksne ønsker at bevare vores kontrol (og bestemme), hvor vores barn mister kontrollen.
    • Nogle gange kan plan A være nødvendig (ved sikkerhedsseler og cykelhjelme osv).
  • Plan C er de tidspunkter, hvor vi opgiver krav og forventninger fuldstændig – om ikke andet så for en stund.
    • Med plan C prioriterer vi at undlade konflikten og ikke ende i kaos. Vi bestemmer os for, at vores krav alligevel ikke var så vigtigt og vi sørger for, at barnet stadig er i kontrol. Nogle gange er denne plan den fornuftige løsning, især hvis der er mange konflikter. Vælg med omhu.
  • Plan B er den samarbejdsbaserede opgaveløsning, eller proaktive fælles løsning, hvor vi engagerer barnet i en diskussion, hvor problemet løses på en gensidigt tilfredsstillende måde.
    • Vi opgiver tanken om, at der er en taber og en vinder. Det handler om at finde forslag til, hvordan vi kan arbejde med de gentagne uløste problemer, så vi kan finde en fælles proaktiv løsning, der giver mening for alle parter. Ikke kun barnet (plan C) eller ikke kun os (plan A).
    • Vi må have respekt for alles løsningsforslag, og i samarbejde må vi finde en løsning, som vi kan prøve at arbejde med i forhold til de konflikter, som gentager sig. Vi må være åbne overfor, at vi ikke finder den rigtige løsning i første forsøg, men i stedet være indstillede på, at det kan tage tid at arbejde sig frem til det, der virker for begge parter.

Jeg glæder mig meget til at høre, hvad Ross Greene har at sige. Jeg synes allerede jeg er godt inde i hans tankegang, men at høre ordene fra manden selv er altid noget andet, har jeg erfaret i andre sammenhænge.

Har du lyst at være med? Så tilmeld dig enten i København eller Aarhus. Jeg kommer i Aarhus, og hilser gerne på dig (eller spiser frokost med dig eller noget). Skriv til mig, hvis vi skal mødes.

Og husk: ALLE mennesker gør det godt, hvis de kan!

 

Så simpelt, og alligevel så kompliceret

Faktisk var det noget så hverdagsagtigt som vasketøjet, der fik mig til at reflektere over vores liv. Med hovedet nede i vasketøjskurven på ungernes badeværelse, hvor det i øjeblikket udelukkende er min søn, der bidrager til beskidt tøj, kom jeg til at spekulere over, hvor simpelt hans liv egentlig er, og hvor kompliceret jeg samtidig prøver at betragte det.

Det simple består i forudsigeligheden, det velkendte, den vigende lyst til at prøve noget nyt og nå ja, så i at han skifter strømper og underbukser hver dag, nattøj to gange om ugen og tøj også to-tre gange om ugen. Derfor ved jeg præcist, hvor meget tøj han har brug for. Han har i øjeblikket fire par bukser (hvis jeg nu ikke får vasket så tit), to skovmandsskjorter, to trøjer, to sæt nattøj, nogle t-shirts til varmere dage, strømper og underbukser til ca. 10 dage. Og det er det. Det er alt, hvad han har i sin kommode af tøj. Derudover har han ét par sko, ét par støvler og én jakke. Det er nok! Læs videre “Så simpelt, og alligevel så kompliceret”

Sommerferie – yeah eller pyh?

I dag starter sommerferien for mine børn. Lige nu synes det som uendeligt lang tid og alle muligheder står åbne. Der er ikke grænser for alt det, vi kan nå og hvor fedt det bliver. Hver dag helt uden planer og hvor tiden bare kan flyde uden at vi skal være på bestemte steder på bestemte tidspunkter. Det lyder som en drøm – for nogen.

For andre kan det være nærmest angstprovokerende at have udsigt til endeløse dage uden planer. Hvad skal vi lave? Hvor skal vi hen? Hvornår skal vi spise? osv osv. Det kan virke temmeligt uoverskueligt, at dagene bare flyder. Især for de sensitive børn og børn, som har udfordringer med overblik og planlægning (de executive funktioner). Læs videre “Sommerferie – yeah eller pyh?”

Morgenmægleren

Scenarie fra min morgen

En forkert kommentar (i en diskussion om lommepenge er for måneden der er gået, eller om det er for måneden der kommer) fra storesøster resulterede i en ske, som blev kylet af sted midt i morgenmaden. Herefter en stol, som blev skubbet ud, hurtige og vrede bevægelser og derefter en dør, der smækker med et brag… Næste scene er storesøster, der tager morgenmaden og går på sit eget værelse og spiser færdig.

Læs videre “Morgenmægleren”