Pårørendekursus – autisme

Jeg afholder ind i mellem dette yderst relevante kursus for bedsteforældre, aflastningsfamilier, mostre, onkler og andre nære til familier, hvor autisme er en del af hverdagen.

Der er ikke planlagt kurser i øjeblikket, men hold øje her på siden for nye datoer.
Pris inkl. fuld forplejning og undervisning er kun DKK 700,-

På kurset får du en grundig indføring i autismes væsen samt masser af praktiske redskaber til at håndtere rollen som pårørende til en familie med et barn med autisme. Som bedsteforældre lærer du både skal støtte dit eget barn, dit svigerbarn, dit barnebarn med autisme og ikke mindst eventuelle søskende.

Kurset henvender sig også til mostre, fastre, aflastningsfamilier, bedste veninder, onkler og tanter, som kan have glæde af udvidet autismeviden, og som kan være en stor støtte for familien. Som pårørende  får du indsigt i hverdagen med et barn med autisme, ligesom du får viden om, hvordan du bedst kan hjælpe familien.

Formålet med kurset er at klæde pårørende på med faglig viden og forskningsbaserede metoder indenfor autismeområdet, så de kan hjælpe forældrene med at støtte barnet bedst muligt i dets udvikling. Når vi tilfører viden og forståelse, kan vi skabe de bedste rammer for hele familien, hvilket ikke bare har betydning for barnet, men for alle i familien. Kurset fokuserer på, hvordan de nære pårørende kan blive bedre rustet til at forstå familiens situation og at kunne hjælpe med aflastning, være der for eventuelle søskende og støtte forældrene i den presset hverdag.

Program

– Grundlæggende viden om autisme (Triaden, eksekutive funktioner, Theory of mind)
– Pædagogiske redskaber (struktur og forudsigelighed, de Ni H’er, Low arousal principper)
– Støtte til familien (aflastning, lytte, forståelse af familiens situation)
– Søskende (tilbyde aflastning, at have øje for søskende, når bølger går højt).
Dertil kommer netværksdelen, som ikke er uvæsentlig. At møde andre i samme situation betyder, at man ikke føler sig alene, og at der er andre, som forstår hvordan man har det.

Tilmelding til mail@annemettesohn.dk eller på telefon 20421045.

Jeg har brug for dit navn, adresse, tlf.nr ved tilmelding. Jeg sender mail med oplysninger om, hvordan og hvornår betaling skal falde. Betaling kan ske via mobilepay (til 20421045) eller til konto (5350 0240525).