Ross Greene i Danmark i maj

“Børn gør det godt, hvis de kan!”

Dette citat har jeg brugt flere gange end jeg kan tælle. Faktisk har jeg ofte udvidet citatet til også at omfatte voksne. Fordi jeg er overbevist om, at alle mennesker gør det bedste de kan med deres nuværende viden, kompetencer og vilkår. Når jeg ikke selv formår at lade være med at hæve stemmen i en konflikt med mit barn, er det fordi jeg i netop dét øjeblik ikke kan lade være. Det er bestemt ikke fordi jeg gerne ønsker at slippe kontrollen og gøre mit barn ked af det. Men nogle gange sker det alligevel, fordi jeg gør det så godt jeg kan.

Den 14. og 15. maj holder Ross Greene kursus i København, hvor han introducerer til og underviser i sin pædagogiske metode: Fælles Proaktiv Opgaveløsning (det som i bogen med titlen Det eksplosive barn hedder Samarbejdsbaseret opgaveløsning. Men af juridiske årsager må han ikke længere bruge denne betegnelse. De kære amerikanere…)

Igen den 16. maj holder han introduktionskurset i Aarhus. Og her forventer jeg at deltage med spidset blyant og masser af blanke sider til at notere ALLE de guldkorn, jeg forventer kommer fra Ross Greenes side.

Du kan læse om kurserne og hvordan du melder dig til på denne hjemmeside: rossgreeneidanmark.dk. Det er Forlaget Pressto, som er arrangør. I øvrigt samme forlag, som har udgivet min egen bog Dit sensitive barn – et guide til en bedre hverdag. Hvis du vil læse mere om Ross Greene, kan du tjekke hans hjemmeside: livesinthebalance.org

Både når jeg underviser i konflikthåndtering og herhjemme, når bølgerne går højt, bruger jeg Ross Greenes tanker som udgangspunkt. Han taler om konflikter som uløste problemer, og han koncentrerer sig især om de gentagne uløste problemer. Altså de konflikter, som opstår igen og igen og igen. Hans metode har tre forskellige måder at håndtere en konflikt: Plan A, B eller C. Jeg forklarer i lidt omvendt rækkefølge.

  • Plan A er, når vi håndterer et problem ved at vi som voksne sætter vores vilje igennem.
    • Her bruger vi ofte ord som “du skal” eller “du må ikke”. Plan A udløser ofte mere kaos, og det handler typisk om, at vi sætter for høje forventninger til øjeblikket. Helt grundlæggende handler det om, at vi som voksne ønsker at bevare vores kontrol (og bestemme), hvor vores barn mister kontrollen.
    • Nogle gange kan plan A være nødvendig (ved sikkerhedsseler og cykelhjelme osv).
  • Plan C er de tidspunkter, hvor vi opgiver krav og forventninger fuldstændig – om ikke andet så for en stund.
    • Med plan C prioriterer vi at undlade konflikten og ikke ende i kaos. Vi bestemmer os for, at vores krav alligevel ikke var så vigtigt og vi sørger for, at barnet stadig er i kontrol. Nogle gange er denne plan den fornuftige løsning, især hvis der er mange konflikter. Vælg med omhu.
  • Plan B er den samarbejdsbaserede opgaveløsning, eller proaktive fælles løsning, hvor vi engagerer barnet i en diskussion, hvor problemet løses på en gensidigt tilfredsstillende måde.
    • Vi opgiver tanken om, at der er en taber og en vinder. Det handler om at finde forslag til, hvordan vi kan arbejde med de gentagne uløste problemer, så vi kan finde en fælles proaktiv løsning, der giver mening for alle parter. Ikke kun barnet (plan C) eller ikke kun os (plan A).
    • Vi må have respekt for alles løsningsforslag, og i samarbejde må vi finde en løsning, som vi kan prøve at arbejde med i forhold til de konflikter, som gentager sig. Vi må være åbne overfor, at vi ikke finder den rigtige løsning i første forsøg, men i stedet være indstillede på, at det kan tage tid at arbejde sig frem til det, der virker for begge parter.

Jeg glæder mig meget til at høre, hvad Ross Greene har at sige. Jeg synes allerede jeg er godt inde i hans tankegang, men at høre ordene fra manden selv er altid noget andet, har jeg erfaret i andre sammenhænge.

Har du lyst at være med? Så tilmeld dig enten i København eller Aarhus. Jeg kommer i Aarhus, og hilser gerne på dig (eller spiser frokost med dig eller noget). Skriv til mig, hvis vi skal mødes.

Og husk: ALLE mennesker gør det godt, hvis de kan!