Hej Anne-Mette.
Først og fremmest en stor tak for dig og for det arbejde du laver. Jeg var til dit foredrag om sensitive børn sidste år og det har åbnet helt nye døre til forståelse af både mig selv og mine børn.
Jeg har tre børn, to drenge på hhv. 7 og 4 og en pige på 2,5 år. De er alle sensitive, men på hver deres måde. Fællesnævner for dem er dog, at det hurtigt bliver for meget med for mange sanseindtryk og de kan ikke så godt lide når vi er mange mennesker. Og de er meget følsomme. Især den ældste. Han er meget følsom, bliver nemt overvældet og frustreret og hans selvværd er desværre ikke super højt. Han er rigtig god til at skabe nye legerelationer i omgivelser han er tryg i, han er en god og omsorgsfuld kammerat og storebror, han er rigtig god til at finde på lege og så har han også en stor retfærdighedssans. Læs mere Kære Brevkasse – om flytning og skolestart