Kursus

Jeg kan huske, da jeg gik i skole som barn, når læreren kom hjem efter at have været på kursus. Fuld af energi og idéer til, hvordan undervisningen kunne blive mere interessant. På samme måde har jeg selv oplevet det, når jeg har deltaget på inspirerende kurser, som giver lyst til at ændre en smule på hverdagen.

Og det er præcis det et kursus skal. Inspirere og give gejst. Et kursus skal være relevant og give ny viden, som vi kan hægte på vore erfaringer og eksisterende viden, så vi kan ændre vores verden en lille smule til det bedre.

Derfor bestræber jeg mig på, at mine kurser altid er inspirerende og givende. Det er vigtigt for mig, at deltagerne føler de får rigtig meget med hjem, som de kan arbejde videre med. Derfor følger der ofte et opgavehæfte med kurset, ligesom det gennemgåede materiale selvfølgelig udleveres.

Er du klar til at lade dig inspirere og få fornyet energi til din hverdag? Fortæl, hvad du og din organisation har brug for hjælp til indenfor det specialpædagogiske, hvis du vil passe godt på dine medarbejdere eller hvis du vil vide mere om hjerne, sanser og autisme. Men husk at være ude i god tid. Min kalender er booket 6-8 måneder frem.