Sensitivitet

Fra forskningens verden

Det er pionér Elaine Aron, som sammen med sin mand Arthur Aron, der har introduceret begrebet særligt sensitivitet. Det forkortes også HSP for Highly Sensitive Person.  At være særligt sensitiv beskrevet som et personlighedstræk, altså en af de medfødte tendenser mennesker har til at handle, føle og tænke på bestemte måder. Vores personlighedstræk, som også kan være om vi er udadvendte eller samvittighedsfulde, nervøse/bekymrede, åbne overfor nyt eller hvor venlige vi er, kan beskrive omkring 50% af vores personlighed, hvor de andre 50% kommer fra vores opvækstmiljø og de påvirkninger, vi møder livet igennem. Personlighedstræk siges at være nogenlunde stabile fra vi er omkring 30 år gamle. Det kan blandt andet skyldes, at vi også lærer at leve i overensstemmelse med den personlighed, vi er født med – altså tilpasser os vores måde at være på.  I forskningen kaldes særlig sensitivitet sensory processing sensitivity, hvilket betyder følsomhed overfor hvordan vi sensorisk bearbejder vores sansemæssige input. Dermed handler det om, hvordan vi med vores sanser modtager og behandler informationer.  Som særligt sensitiv kan man have udfordringer med at frasortere unødvendige indtryk, så sanserne er på overarbejde det meste af tiden. Det forklares også med, at sensitive individer er mere opmærksomme på deres omgivelser på alle måder. 

DOES og DOPE

Elaine Aron introducerer DOES for at forklare, hvad sensitivitet er:  D – Dybde: Sensitive mennesker bearbejder indtryk på en dybere og mere grundig måde, hvilket kræver meget energi og overskud. O – Overstimulation: Fordi det for sensitive mennesker er sværere at frasortere unødige indtryk, og fordi de indtryk, de får skal bearbejdes grundigere, er der er en større risiko for at bliver overstimuleret. E – Empati/emotionel modtagelighed: Som sensitiv er man mere modtagelig overfor følelsesmæssige forhold. De græder nemmere, tænker dybt over egne og andres følelser og oplever disse intenst. S – Subtile stimuli: Sensitive individer er meget opmærksomme på små detaljer og nuancer. Det kan være i den fysiske omverden, men også i egne eller andres reaktionsmønstre.  Jeg bruger selv modellen, men har omformuleret den til DOPE!
D for dybde O for overstimulation P for pause E for empati/emotionel modtagelighed. Fordi sensitive mennesker er mere modtagelige, føler ting dybt og intenst og fordi de lægger mærke til selv små detaljer i deres hverdag, har de i højere grad brug for pauser i deres hverdag.

En sensitiv barndom

Vi har stor betydning for, hvordan vores sensitive børn kommer til at klare sig i verden – endnu større betydning end for vores ikke sensitive børn. Det viser forskning af blandt andet Michael Pluess og Jay Belsky. Deres forskning viser, at sensitive børns opvækstmiljøer i højere grad har betydning for forhold i det voksne liv. Det vil sige, at hvis et sensitivt barn vokser op i et godt og støttende miljø, er der større sandsynlighed for, at barnet klarer sig godt i sit voksne liv end et ikke sensitivt barn. Omvendt er der også en større risiko for eksempelvis angst og depression, hvis et barn har sin barndom under dårlige opvækstbetingelser.  Vi har som forældre virkelig en klump ler i vores hænder, som vi i høj grad kan være med til at forme. Hvis vi støtter vores børn i, at de er præcis som de skal være og hjælper dem med at få gode redskaber til at være i verden med præcis deres unikke personlighed, så viser forskningen, at de klarer til endnu bedre end de ikke sensitive børn i deres voksne liv.  Det afgørende punkt i opdragelsen er, hvor gode vi som forældre er til at lytte til og hvordan vi reagerer på vores børns adfærd, følelser og tanker. I bund og grund handler det om, hvorvidt vi formår at svare på vores børns behov på passende måder. Det lyder jo enkelt, men det er virkelig en vanskelig opgave.  Ét er dog sikkert. Hvis et barn reagerer voldsomt i sin hverdag, så er det fordi vi ikke formår at møde dette barns behov på en hensigtsmæssig måde. Så må vi bruge andre metoder, ændre på rammerne eller forsøge en anden måde at kommunikere på. Det gælder i øvrigt ikke kun sensitive børn.

At være sensitiv og ung

(Her kommer mere tekst)

Sensitiv og voksen

(Her kommer mere tekst)

Betegnelsen særligt sensitiv

Særligt sensitiv er oversat fra det engelske “highly sensitiv”, som betyder “i høj grad” eller “yderst”. Ordet særlig kan godt lede tanker hen på, at man gerne vil beskrive ens barn som værende helt særligt, hvilket i vores jantelovsland kan være lidt uheldig. Det kunne ligeså godt have heddet særligt modtagelig, særligt følsom, særlig evne til opmærksomhed, særligt lav sansetærskel eller noget helt andet.  I bund og grund handler det om, hvordan nogle mennesker er sansemæssigt og følelsesmæssigt mere modtagelige over for deres omgivelser. Faktisk ville jeg foretrække, at vi kalder børnene for  modtagelige børn og ikke særligt sensitive. Dels fordi det for mig at se er en mere passende betegnelse, men også pga. den negative klang ved sensitiv.  I forskningen har de også været beskrevet som “generte”, “tilbagetrukne”, “introverte” eller “hæmmede”, hvilket kan være udtryk for nogle af de samme forhold, som gør sig gældende for de modtagelige børn.  Måske ser de generte ud, men det kan være, at de i stedet blot har brug for at afkode en situation og føle sig godt tilpas, inden de kaster sig ud i noget nyt.