Low arousal

Low arousal er en pædagogisk metode til at forsøge at undgå, at mennesker bliver sensorisk og følelsesmæssigt overstimulerede og ender i konflikter. Metoden handler om at skabe rammer for at mennesker kan trives og gøre det rigtige. Der er især indenfor konflikthåndtering, at metoden bliver anvendt. Jeg er især inspireret af den amerikanske psykolog Ross Greene, og den dansk-svenske psykolog Bo Hejlskov Elvén.

Ross Greene er kendt for citatet:

Børn gør det rigtige, hvis de kan.

Udgangspunktet er, at alle børn gerne vil lykkes. Til gengæld handler det ikke om hverken belønning, straf eller konsekvenspædagogik. Ej heller om vilje og motivation. Det handler om i samarbejde at finde en løsning på kendt og tilbagevendende problematikker. Det kan være en stor udfordring, og det tager tid.

Metoden handler om at nedtrappe udfordrende adfærd, som især kendetegner børn og unge med eksempelvis en autismespektrum-forstyrrelse eller hvis dit barn er sensorisk modtagelig. Princippet om det bløde anslag, altså det modsatte af at stille ultimative krav og sætte hårdt mod hårdt, som man godt kan få lyst til, når situationer spidser til, er det vi arbejder ud fra.

Som forældre eller fagpersoner må vi øge barnet eller den unges følelse af tryghed og medbestemmelse. Vi skal lytte og forstå for i samarbejde at kunne finde en løsning på de konflikter, der opstår, som alle kan leve med.

Nogle principper

Bo Hejlskov Elvén har formuleret nogle principper i forhold til low arousal, som er udgangspunktet for, hvordan du skal møde barnet eller den unge for at skabe færrest mulige konflikter.

  • Find ud af, hvem der har problemet
  • Børn og unge gør det, der giver mest mening
  • Den, der tager ansvar, kan påvirke
  • Alle gør, hvad de kan for at bevare selvkontrollen
  • Følelser smitter
  • Vi skal stille krav på en måde, som fungerer.

Det lyder jo meget nemt, men i praksis kan det godt være en udfordring. Dog er det godt at have med som udgangspunkt og minde sig selv om, hvis du står med et barn i en skolefritidsordning, som ikke vil deltage i en bestemt aktivitet. Allerførst må vi sammen undersøge, hvad problemet er og hvem der har hvilket problem, for det er ikke givet, at det er det samme.

ABC-metoden

Ross Greene introducerer ABC metoden i konfliktarbejdet. Kort fortalt, er det de tre grundlæggende måder, vi kan møde børn og unge, når vi er i konflikt.

  • Plan A er når vi håndterer et problem ved at vi som voksne sætter vores vilje igennem.
  • Plan C er det tidspunkter, hvor vi opgiver krav og forventninger fuldstændig – om ikke andet så for en stund.
  • Plan B er den samarbejdsbaserede opgaveløsning, hvor vi engagerer barnet i en diskussion, hvor problemet løses på en gensidigt tilfredsstillende måde.

Et eksempel: Et barn vil ikke i bad, og der opstår ofte store konflikter over dette. Det er opslidende for både børn og voksne, og efterhånden starter konflikten allerede inden vi beder barnet komme i bad. Hvad er problemet og hvem har hvilket problem? Det er nu vores detektivarbejde at undersøge. Ikke mens konflikten står på, men i fredstid. Sæt dig med barnet og sig, at du er ked af, at det så ofte går galt, når det er tid til at komme i bad. Du vil gerne finde en løsning, som I begge to kan bruge, og spørger derfor, hvad det handler om.

Måske finder du ud af, at det er fordi det er for uoverskueligt med for mange ting, barnet selv skal huske. (Der er også mange ting at huske: nyt undertøj, håndklæde, tage tøjet af, tænde for vandet, sæbe sig ind, skylle sig, lukke for vandet, tørre sig, få det rene tøj på, hænge håndklædet op, tage det snavsede tøj med ud – for nu bare at nævne nogle af trinene i et bad).

Ofte kommer konflikter af, at vi har stillet et krav som er for højt, om som barnet ikke kan honorere lige nu. Og ofte stiller vi hårdt mod hårdt og kræver, at de skal gøre som vi siger – lige nu eller også opgiver vi helt at sætte vores krav i gennem, fordi barnet er smeltet sammen.

Det er en tidskrævende proces, og måske er den første løsning ikke nødvendigvis den rigtige. Det er også ok at signalere. At nu prøver vi det, vi har aftalt (måske et piktogram med alle etaperne i et bad) og så evaluerer vi igen efter lidt tid.