Du får meget med hjem som deltager
Det går ikke stille af sig, når jeg holder foredrag. Uanset, om det handler om sensitivitet, egenomsorg, bedsteforældre eller konflikter, så fortæller jeg med humor, store armbevægelser, selvironi og stor faglig viden.
Du får
- forskningsbaseret viden om det pågældende emne.
- masser af relevante redskaber og metoder, du kan bruge i din hverdag.
- en mulighed for at se dit (og måske din families) liv lidt fra oven.
- en følelse af, at du ikke er alene om at synes, at livet kan være fantastisk og vidunderligt, men også udfordrende.
Det er yderst vigtigt for mig, at fagligheden er i top. Derfor har jeg altid udgangspunkt i forskningsbaseret viden. Blandt andet noget af det, du kan læse om her på siden. Det betyder, at du kommer hjem med et validt og fagligt grundlag for metoder og idéer, jeg præsenterer dig for.
Min allervigtigste pointe er, at vi skal klappe os selv og hinanden på ryggen for at blive mindet om, at vi gør det godt. Mit fokus er altid på det positive uden at negligere, at livet ind i mellem tager mere energi end vi har.
Aktuelt
Jeg har i foråret 2017 været rundt i landet med mit foredrag om egenomsorg. Der er PT ikke nye foredrag booket, men hold øje her på siden, som opdateres efterhånden som nye datoer kommer til.
Emner for foredrag
Jeg holder emner om flere forskellige emner:
- Sensitive børn
- Sensitive unge
- Pas på dig selv – et foredrag om self-compassion
- Low arousal – konflikthåndtering
- Et helhjertet liv
- Taknemmelighed
Jeg skræddersyr også gerne et foredrag til præcis jeres behov. Jeg har fx lavet oplæg i en institution om arbejdsglæde og arbejdsvilkår på bestilling. Stadig med baggrund i forskningen, men gjort særligt relevant for den pågældende kunde.
Kalender
I min kalender kan du se, hvor og hvornår du kan opleve mig til et foredrag i nærheden af dig. Datoer og steder for foredrag bliver opdateret her på siden efterhånden, som det bliver booket.
Booking af foredrag
Jeg er en levende fortæller, og jeg kan love, at det på ingen måde er kedeligt at deltage i mine foredrag. Jeg taler oftest for fyldte sale. Der er stor efterspørgsel på viden om sensitivitet og egenomsorg, og på hvordan vi som forældre, pædagoger og lærere skaber de bedste rammer til at støtte børn og unges måde at være i verden på.
Foredraget har altid udgangspunkt i en forskningsmæssige baggrund. Det krydres i høj grad også af masser af eksempler fra hverdagen, og ikke mindst gode råd til, hvordan vi bedst muligt skaber nogle rammer for os alle, så vi kan være i verden sådan som vi er.
Jeg hjælper aktivt med markedsføring på hjemmesiden (med link til dit arrangement), og også i høj grad på min aktive facebookside for sensitivitet og facebookside for autisme, hvor jeg opretter foredraget som en begivenhed, deltagerne kan melde sig til. Jeg trækker ofte lod om et par gratis billetter (på jeres regning), blandt dem, som deler opslag om foredrag på facebook.
Jeg stiller mig også gerne til rådighed for interviews i lokale aviser, og hvis det ønskes kan jeg også lave en pressemeddelelse til anvendelse lokalt.
Jeg tilbyder professionelt billede til markedsføring, og er behjælpelig med at skrive tekst til opslag på hjemmeside eller på plakater.
Hvad koster det at booke mig til foredrag?
Det snakker vi om og dertil kommer kørsel efter statens takster at booke mig til et foredrag. Foredrag er momsfritaget.
Kontakt mig på mail@annemettesohn.dk eller tlf. 20421045 for at booke.
Prisniveauet for billetterne for deltagere til tidligere foredrag har været meget forskellig. Priserne pr. billet har ligget mellem 50 kr (Sæby – 120 deltagere) og 150 kr (Lystrup 75 deltagere).
Antallet af deltagere pr. arrangement har oftest været over 100 mennesker, men har ved et par lejligheder været 30-50 deltagere.
Tilbagemeldinger fra tidligere foredrag
“Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde.
Blot, ros, ros og mere ros.
Jeg havde læst om dit foredrag i Odense Ugeavis. Og ærligtalt, så lød det næsten for godt til, at være sandt……Det var SANDT og super super GODT og vedkommende for mig, som prøver at finde den bedste vej i livet med depression og angst….Jeg blev SÅ inspireret. 1000 tak. Du er SÅ go :o)
Du var ærlig, nærværende og en super god formidler. Ingen øhh`er……Dit budskab var tydeligt og du brændte for, at fortælle om det du havde på hjertet. Og man kunne tydelig fornemme, at foredraget var gennemtænkt og planlagt til mindste detalje. Jeg var i den grad på og opmærksom, fordi du var så nærværende, inspirerende og tilstede. En hjertesag, din hjertesag. Du er SÅ sej ! :oD
Jeg glæder mig SÅ meget til, at fortælle alle mine veninder og familie om de spændende og brugbare overvejelser om egenomsorg og stressreduktion som du gav os i går. Og i et fantastisk rum, den bedste scene. En sidebygning til Odense Domkirke. Med god akustik……
HOLD NU OP…….jeg fik gåsehud da du sang. Jamen, jeg er måløs. Jeg måtte bare lukke øjnene og lytte til teksten (som jeg kendte fra min ungdom da jeg var spejder) og din klang. Sikke en fantastisk lyd og tekst du fremførte for os. Jeg har sunget den og den har været i mig siden i går, og vil NU betyde endnu mere for mig.
Kære Anne-Mette! 1000, 1000 tak for et fantastisk tilrettelagt og super spændende foredrag i går i Odense. ”
Lone Ahlqvist
“Tak for et super godt og meningsfyldt foredrag i Skive i aften. Seriøsitet serveret med selvironisk humor, giver en skøn forståelse af vores kære søn og ikke mindst af os selv som forældre.”
“Det var helt fantastisk…. Jeg fik så mange ting, jeg kan bruge til min datter og som jeg kan videre give til børnehaven.. 1000 tak for den god aften.”
“Tusind tak for et skønt foredrag her til aften. Du har en fantastisk energi, spændende anekdoter og god viden, som virkelig – VIRKELIG har sat nogle ting på plads i min hjerne, mit hjerte og i min familie. “