Pædagogik og psykologi til viden og gavn
Jeg er så heldig at være en af otte vinderkronikker i Kristeligt Dagblad under overskriften “Vendepunkt”. Jeg vinder æren af at få min kronik i avisen, og det var den 13. juli 2019.
Selvsagt er jeg utroligt stolt. Jeg har aldrig tidligere vundet noget med min skrivning, så det giver blod på tanden og lyst til at skrive endnu mere. Læs videre “Vinderkronik i Kristeligt Dagblad 13. juli 2019”
Et af principperne i low arousal tilgangen er, at samarbejde kræver selvkontrol. Det er Bo Hejlskov Elvén, der har formuleret denne sætning, og den giver rigtig god mening, når man også ser på, hvad der sker i hjernen, når arousal-niveauet stiger. Tænk på dig selv, når du er stresset, skændes med din partner eller er under tidspres. Der er jeg i hvert fald ikke særligt samarbejdsvillig.
En anden tanke i low arousal tilgangen er, at det er vores ansvar som forældre eller professionelle at tilrettelægge dagen og afstemme krav og færdigheder, så de børn, unge og voksne, vi har i vores varetægt, ikke kommer ud af kontrol eller i hvert fald er i kaos så kort tid som muligt. Læs videre “Sådan gør du i kaos! Mere end 300 idéer til, hvad du kan gøre.”
Her i foråret har jeg sunget til en del konfirmationer i Viborg og omegn. Sangen var Kære Linedanser, hvor følgende tekst er en del af sidste vers:
“Tænk at få balancekunst
Så helt ufatteligt!
At modtage sin stang og snor
ganske kvit og frit.
”
Jeg må dog sige at finde balancen i mit eget liv, ind i mellem er udfordrende. En kunst jeg må øve mig på hver eneste dag.
I går lyttede jeg til mine børns latter på hvert deres værelse. De er begge teenagere, og var i går i fuld gang med noget sjovt sammen med deres venner. De var fordybet i samtaler, så måske en film eller så sjove klip sammen, de hang ud og var bare til stede. Og så kunne jeg høre, at de havde noget fælles, som de kunne have det sjovt omkring.
Det er den måde, relationer udvikler sig. At vi finder noget at være fælles om, og som giver mening for os. Det står i alle de pædagogiske fagbøger. “Det fælles tredje” er et af de mest anvendte begreber på pædagoguddannelsen. Altså at vi må have noget at være fælles om. Det er dér, vi kan starte et fællesskab og et potentielt venskab. Læs videre “Venskaber på flere måder”
Jeg skal holde et kursus om sanser og autisme og har derfor været i gang med at fordybe mig om især sanse-delen. Jeg vidste en del på forhånd, men jeg må sige, at jeg stadig har meget at lære. Eksempelvis, at der er stor forskel på, hvordan vi bearbejder de sanseindtryk vi får i verden, og hvordan disse indtryk er den måde vores hjerne skaber en virkelighedsopfattelse, der skal hjælpe os med at træffe de bedste beslutninger.
I min research er jeg stødt på en model om de fire sansetyper, udarbejdet af Ph.D. Winnie Dunn, som har forsket i at forstå forskellige måder at bearbejde sensoriske indtryk. Hun har i sit arbejde fundet frem til, at der er mennesker med en høj sansetærskel. Det vil sige dem, der ikke påvirkes af lys, lyd, lugt osv. Og så er der os med en lav sansetærskel. Altså os, som slukker for radioen, ikke bryder os om tøj, der kradser, kan lugte en andens tyggegummi på lang afstand osv. Derudover ser hun på, hvordan vi reagerer på de sanseindtryk, vi møder. Om vi er aktivt selvregulerende eller om vi er mere passive og reaktive. Læs videre “De fire sansetyper”