Jeg har skrevet en roman. Det er virkelig sindsygt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være “ægte” forfatter. Mine karakterer for stile i folkeskolen eller gymnasiet var gennemsnitlige, og jeg har aldrig haft ambitioner i den retning. Men sådan er der jo så meget, der ikke går, som man havde troet.
For snart to år siden landede en idé til en roman i mit hoved. Jeg ved ikke helt, hvor den kom fra, men den var insisterende, og jeg kunne ikke ignorere den. Idéen var at skrive en bog om en 18 årig pige, der boede i et stramt styret samfund, og hvor hele hendes liv var planlagt fra hun blev født til hun skulle begraves. Du kan læse mere om bogen her.
Jeg har skrevet en roman. Det er virkelig sindsygt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være “ægte” forfatter. Mine karakterer for stile i folkeskolen eller gymnasiet var gennemsnitlige, og jeg har aldrig haft ambitioner i den retning. Men sådan er der jo så meget, der ikke går, som man havde troet.
For snart to år siden landede en idé til en roman i mit hoved. Jeg ved ikke helt, hvor den kom fra, men den var insisterende, og jeg kunne ikke ignorere den. Idéen var at skrive en bog om en 18 årig pige, der boede i et stramt styret samfund, og hvor hele hendes liv var planlagt fra hun blev født til hun skulle begraves. Du kan læse mere om bogen her.
Ret hurtigt begyndte jeg at skabe et overblik over historien. Jeg havde alle karakterer i hovedet, universet var klart og selve handlingen med vendepunkter og udvikling var helt tydelig for mig. Jeg undrer mig stadig, hvordan idéen kom til mig, men faktum er, at jeg lige så stille begyndte at lave en oversigt over kapitler, og hvor historien skulle hen.
Hver morgen i halvandet år skrev jeg ca. en halv time. Jeg vidste aldrig præcist, hvad der ville komme til at ske for min hovedperson, Josinda, som viste sig at skulle så grueligt meget igennem. Nogle morgener tog historien drejninger, jeg ikke selv havde forestillet mig. En virkelig mærkelig følelse, når det nu var mine fingre, der dansede over tastaturet og nærmest bare skrev, uden jeg nåede at tænke.
Manuskriptet blev færdig på et års tid, hvor jeg skrev hver morgen og nogle ekstra dage i sommerhus. Derefter begyndte en redigeringsproces for at være sikker på, at historien hang sammen, og at jeg fik samlet op på løse tråde. Næste skridt var endnu en gennemlæsning med fokus på sprog med hjælp fra den skønne sprognørd og forfatter Gerd Laugesen. Og så til sidst en printet version, hvor der blev slettet med hård hånd, inden jeg synes, det havde en form, jeg turde vise frem. For mig ukendte betalæsere læste med, og kom med tilbagemeldinger som var helt fantastiske, så jeg tænkte, at jeg selvfølgelig ville få en bogkontrakt på denne første roman i det, man kan kalde young adult-genren. Fuld af selvtillid sendte jeg manuskriptet til fire store forlag. Ligeså skuffet blev jeg, efterhånden som afslagene dumpede ned i min indbakke. Det var før sommerferien. Jeg skulle lige sunde mig lidt, men valgte at springe op på hesten og sendte manuskriptet til et nyt forlag med en lidt anderledes tilgang til det at udgive bøger, nemlig Byens Forlag.
I tirsdags talte jeg med forlægger Thomas, og i dag har jeg underskrevet en kontrakt på udgivelse af min første roman. Jeg er så stolt, overvældet og helt vildt glad. Selv om jeg godt ved, at nu starter det virkelig hårde arbejde. At have en dygtig (og kritisk) redaktør med på banen, så det færdige resultat bliver helt skarpt og klar til udgivelse i fornuftig tid inden jul. Det er planen i hvert fald. Jeg smøger ærmerne op og klør på ind i mellem mine andre engagementer.
Bogens titel er “Jeg ser dig”, og du kan læse mere om den via dette link. Du kan også allerede nu forudbestille et eksemplar ved at sende mig en mail. Prisen bliver i omegnen af 229 kr.
Da jeg for mange, mange år siden læste markedsøkonom på Aarhus Købmandsskole, havde jeg en underviser i logistik, Torben, som beskrev mig som en korkprop. Altså sådan én, man ikke kan holde under vand og sådan én, der altid dukker op til overfladen uanset, hvad der sker. Jeg ved, at jeg bare skal blive ved og ved og ved. Nogle gange lykkes ting, og andre gange gør de ikke, men når de gør, er det den bedste følelse i verden.
Jeg er så heldig at være en af otte vinderkronikker i Kristeligt Dagblad under overskriften “Vendepunkt”. Jeg vinder æren af at få min kronik i avisen, og det var den 13. juli 2019.
Et af principperne i low arousal tilgangen er, at samarbejde kræver selvkontrol. Det er Bo Hejlskov Elvén, der har formuleret denne sætning, og den giver rigtig god mening, når man også ser på, hvad der sker i hjernen, når arousal-niveauet stiger. Tænk på dig selv, når du er stresset, skændes med din partner eller er under tidspres. Der er jeg i hvert fald ikke særligt samarbejdsvillig.
En anden tanke i low arousal tilgangen er, at det er vores ansvar som forældre eller professionelle at tilrettelægge dagen og afstemme krav og færdigheder, så de børn, unge og voksne, vi har i vores varetægt, ikke kommer ud af kontrol eller i hvert fald er i kaos så kort tid som muligt. Læs videre “Sådan gør du i kaos! Mere end 300 idéer til, hvad du kan gøre.”
