Her er Lene på 4 år
Lene er 4 år og går i børnehave. Hun lægger mærke til alt. Som i ALT. Hun holder øje med andres humør og små detaljer i sin hverdag – og især, hvis de forandrer sig. Hun kan allerbedst lide, når det hele bare er som det plejer, så går det bedst. Madpakken skal også helst være næsten ens hver dag, ligesom det kan være lidt svært at spise mad, som er blandet sammen.
Hun bor med mor og far og lillesøster på 2 år. Mor og far arbejder begge, mor dog på deltid, så Lenes dage ikke bliver alt for lange. Hun kan nemlig reagere meget kraftigt, når hun kommer hjem fra børnehaven, fordi hun er overstimuleret efter alle de indtryk, hun får her hele tiden.
Derhjemme kan hun godt nogle gange få det, man kunne kalde nedsmeltninger. Efter en lang dag i børnehaven kan de mindste ting påvirke hende, som hvis lillesøster tager hendes dukker.
Hun er meget selektiv med sin mad, og kan ikke lide når det er blandet sammen.
Lene har yndlingstøj, hun vil helst sidde samme sted og spise og så kan hun ikke så godt lide forandringer.
Nogle gange er Lene ked af at skulle i børnehaven, så får hun ondt i maven. Hun siger, at det er fordi det godt kan blive lidt vildt med nogle af børnene, og så skælder de voksne ud. Det påvirker hende meget, selvom det ikke er hende, de skælder ud på.
Lene er en stille pige, som befinder sig godt i sit eget selskab. Lene leger kun med få – Sofie er hendes bedste ven, og hun kan allerbedst lide, når hendes yndlingspædagog Lotte er lige indenfor rækkevidde.
Her er Jens på 8 år
Jens er 8 år. Han er lige startet efter sommerferien i 2. klasse, og det er lidt svært for ham. Selv om han kender børnene, så er det i et nyt klasseværelse og med nye lærere og fag. Alt det nye tager godt nok lang tid at vænne sig til. Der er nye lyde, lyset er anderledes, nye dufte og nye voksne, som han først skal lære at kende.
Jens er en dreng, som gerne vil lege, men det kan være lidt svært for ham at komme med i en leg i skolegården, fordi han er sådan én, der lige skal ske tingene an – og så ringer det ind. Han kan også blive meget vred og komme til at slå eller sparke. Det er ikke fordi han er ond eller har lyst til at gøre andre ondt, tværtimod. Det er simpelthen fordi tingene nogle gange bliver så svære for ham, at hans krop reagerer, før hans tanker når at finde en bedre løsning. Der er altid en forklaring på reaktionen. Måske føler han, at reglerne i legen er blevet overtrådt eller han er overstimuleret. I situationer, hvor reglerne er klare og der er voksne til at hjælpe ham og de andre børn med guidning, er det nemmere for Jens at begå sig.
Når Jens skal lære noget nyt, kaster han sig ikke bare ud i det. Han skal lige se det an, og det er vigtigt for ham at kunne mestre sine egenskaber til perfektion (f.eks. kræver det stor koncentration at farvelægge, og hvis det ikke bliver inden for stregerne, bliver han vred og irriteret. Det skal være perfekt).
Jens har brug for god tid – til alting. Han kan ikke skynde sig, og familien har travlt – især om morgenen, hvor alle skal ud af døren. Det ender det ofte i konflikt med et grædende barn, en eller to frustrerede forældre og en storesøster, som gør sig usynlig for ikke at gøre situationen værre.
Samarbejdet med skolen er ikke uden konflikter, fordi begge parter kan have svært ved at sætte sig ind i hinandens virkelighed.
Her er Sofia på 15 år
Sofia går i 9. klasse i en almindelig folkeskole. Hun er dygtig i skolen, og hendes karakterer afspejler en omhyggelighed og perfektionisme, som ind i mellem kan tage helt over. Når hun skal skrive stil, starter hun altid i rigtig god tid. Hun bruger meget tid på at tænke over, hvad og hvordan hun skal skrive. Research kan tage lang tid, og hun har typisk alt for meget materiale at vælge i mellem. Det stresser hende, for hun vil bare så gerne have 10 og 12 i karakter.
Som mange af sine jævnaldrende har Sofia en travl hverdag med skole, lektier, fritidsinteresser (hun går til håndbold to gange om ugen plus kamp i weekenden), fritidsjob (hun arbejder som hjælpepige i en tøjbutik) og ikke mindst vennerne. Det dræner hende nogle gange fuldstændig for energi, så hun nærmest falder grædende sammen derhjemme, fordi hun er helt fyldt op af alt det, hun synes, hun skal nå.
Der er meget, Sofia synes, hun skal leve op til af forventninger – både fra omverdenen, men nok egentlig mest fra sig selv. Hun vil jo gerne være slank, have smart tøj, en flot frisure, være med sammen med vennerne til fester og samtidig klare sig godt i skolen.
Hun bruger rigtig meget tid på at tænke over, hvad andre tænker om hende. Det betyder, at det kan tage lang tid til at vælge tøj om morgenen og at makeuppen helst skal sidde perfekt. Hver dag.
Sofia elsker at være alene. Hun har brug for tid for sig selv for at lade op. Det kan bare være lidt svært at prioritere, og når hendes mor foreslår det, tænker hun, at det skal hun i hvert fald ikke bestemme, selv om Sofia godt ved, at det vil være godt for hende. Hun ville også ønske, at skoledagene var lidt kortere, så der var tid til lidt mere pause inden alle fritidsaktiviteter, job og venner. For de er jo også vigtige, så det er ikke dét, Sofia ønsker at vælge fra for at kunne holde til det liv, hun har.