Det, lyset skinner på

I mange år har jeg bygget min identitet op omkring det at være mor. Alt i mit liv drejede sig om at sørge for at være sammen med mine børn så meget som muligt, tilrettelægge resten af min tid med udgangspunkt i, hvad der var bedst for dem. Set i bakspejlet havde det nok været en god idé at have givet dem lidt mere plads til selv at være og prøve sig frem, men det kan jeg ikke ændre på.

Da min søns udfordringer begyndte at vise sig, som han startede i dagpleje, senere i børnehave og i skole, drejede alt sig om at forsøge at få ham til at trives. Jeg læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden om af litteratur om sensitivitet og senere autisme, fokuserede på børn med brug for særlige rammer i mit studie, først som pædagog og senere på universitetet, jeg var på kurser og i det hele taget havde jeg nærmest kun øje for at forstå og rede indviklede tråde ud. På facebook var jeg medlem af adskillige grupper, som handlede om sensitive børn og senere, da min søn fik diagnosen infantil autisme, drejede mit fokus på at forstå alt om dette, læse beretninger fra andre og deltage aktivt i debatten om, hvor hårdt det var og på en måde blev det så min nye identitet. Jeg skrev sågar en (anonym) blog med titlen “mortilsensitiv” som senere blev med undertitlen mor til sensitivt barn med autisme.  Læs videre “Det, lyset skinner på”

NOK!

Overskriften kan godt indikere, at der nu kommer et indlæg om, at jeg har fået nok! At noget er for galt og at jeg vil brokke mig over en uretfærdighed eller to. Men intet er længere fra sandheden. Det handler ganske enkelt om, at både du og jeg er nok.

Det meste af mit liv har jeg brugt rigtig meget energi på følelsen “ikke-god-nok”. Du kender det måske fra dig selv. Ikke-god-nok mor, ikke-god-nok datter, ikke-god-nok søster, veninde, medarbejder, nabo eller varianten ikke-tynd-nok, ikke-sød-nok, ikke-dygtig-nok, ikke-smuk-nok for slet ikke at tale om sådan helt generelt ikke at være god nok som menneske. Følelsen af ikke at slå til i alle livets forhold.

Læs videre “NOK!”

Ross Greene i Danmark i maj

“Børn gør det godt, hvis de kan!”

Dette citat har jeg brugt flere gange end jeg kan tælle. Faktisk har jeg ofte udvidet citatet til også at omfatte voksne. Fordi jeg er overbevist om, at alle mennesker gør det bedste de kan med deres nuværende viden, kompetencer og vilkår. Når jeg ikke selv formår at lade være med at hæve stemmen i en konflikt med mit barn, er det fordi jeg i netop dét øjeblik ikke kan lade være. Det er bestemt ikke fordi jeg gerne ønsker at slippe kontrollen og gøre mit barn ked af det. Men nogle gange sker det alligevel, fordi jeg gør det så godt jeg kan. Læs videre “Ross Greene i Danmark i maj”

Shopping – en udfordring!

Jeg troede lige, at det var overstået. At jeg havde fået købt tøj til det næste halve års tid til min søn. Omhyggeligt havde jeg udvalgt en garderobe, som jeg var overbevist om ville være helt perfekt, og at jeg så var fri for at skulle købe tøj før vi nærmer os sommerferien, når der skal shorts, badebukser og flere t-shirts i skufferne. Men jeg blev klogere.

Allerførst vil jeg komplimentere H&M for deres virkelig hurtige leveringsservice. Søndag aften i påsken bestilte jeg følgende:

  • Fire forskellige par joggingbukser. Særligt udvalgt, så det ikke var helt samme snit i den (naive) tro, at ét af parrene ville fungere. Tre par i voksenstr. xs og ét par i børnestr. 170.
  • Tre langærmede t-shirts med V-hals som nattrøjer. Særligt udvalgt netop pga, v-halsen, så det ikke sidder for tæt på halsen. Der stod dog ikke i beskrivelsen, at det var slimfit, og det er IKKE en fordel.
  • Tre t-shirts med korte ærmer. Det bliver forhåbentlig sommer en gang. Den ene var med særlig dyb halsudskæring, men med ret korte ærmer i voksenstr. xs. De to andre var i en pakke sammen. En model i største børnestørrelse, som jeg tidligere har købt i mindre.
  • Tre par underbukser. Vi mangler at finde de helt rigtige i større størrelse end dem vi har, som ikke kan fåes større. Alle i xs.
  • Et par natbukser. Samme størrelse som dem, jeg bestilte før jul og som virkede. Dog i en anden farve og lidt noget andet stof, viste det sig.

Pakken ankom allerede i dag, onsdag. Tror aldrig jeg har oplevet så hurtig ekspedition derfra. Så tak for det.

Jeg bestak ham til at prøve DET HELE med 15 minutters ipad-tid efter spisetid, hvor der normalt ikke er alene-skærmtid her i huset. Først pakkede vi underbukserne ud, som vi med det samme kunne se var alt for små. Dernæst de tre skjorter, som var for smalle. Herefter fulgte de langærmede t-shirts, som han beskrev som spændetrøjer! T-shirten med den ekstra dybe halsudskæring duede ikke i ærmerne. Og ENDELIG succes. De to helt almindelige t-shirts fungerede. Herefter fulgte natbukser, som blev forkastet. Og alle fire par joggingbukser duede ikke. Især fordi ribkanten for neden var for stram, og ellers bare fordi de ikke sad ordentligt.

Så alt er nu pakket ned i posen for at skulle sendes retur (hurra for fri fragt og gratis retur). Altså undtagen de to t-shirts, som ikke er noget, han mangler her og nu. Jeg ved derfor, hvad resten af min aften skal gå med. Det er bare op på hesten igen.

Kriterierne er klare:

  • Ikke noget, der sidder for langt op i halsen.
  • Ikke noget, der strammer under armene.
  • Ikke noget, som klemmer rundt om anklerne.
  • Ikke noget, der generelt sidder for tæt på kroppen.
  • Gerne noget, der er løst og behageligt, og som sidder ordentligt.

Ja tak! Udfordringen er grebet, og jeg fortsætter ufortrødent og glæder mig så meget til han stopper med at vokse. De sidste 3-4 år har det været omkring 8-10 cm om året, og på et tidspunkt får det en naturlig ende. Jeg husker desuden mig selv på, at det tog ca. et halvt år at finde støvler, som duede, så nu håber jeg bare at finde tøj der passer til sommer, inden sommeren er forbi.