Jeg er sikker på, hvis du arbejder indenfor de specialpædagogiske område, at du kender til de mange H’er. Nogle gange er det 7, andre gang 8, 9 eller 10, men jeg har fundet frem til 11 af slagsen. Hvor det stammer fra, ved jeg faktisk ikke, men jeg har set det i mange afskygninger rundt omkring.
De 11 H’er er et godt planlægningsredskab, især når der er anderledes dage, eller når vi skal starte på noget nyt. Det giver overblik og afstemmer aftaler blandt personale, så alle ved nogenlunde, hvad der skal ske osv. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at svare på alle H’erne i alle situationer, men i en specialpædagogisk sammenhæng er det altid nødvendigt at svare på nummer 11: Hvad nu hvis – altså nødplanen. Vær dog opmærksom på, at nødplanen nærmest kan kræve en ny omgang H’er.
Gem gerne tidligere skemaer for gentagne begivenheder som fastelavn, fødselsdag osv. De 11 H’er kan også anvendes som basis for at skabe sociale fortællinger (social stories), som er et værktøj udviklet af Carol Grey til at skabe forudsigelighed og genkendelighed for børn og unge med autisme.
Igen kan skemaet bruges i forhold til et individ eller en gruppe.
Her er et billede af skemaet. Du finder link til download længere nede.
Sådan gør du:
Med udgangspunkt i en begivenhed, ny situation, noget, som er anderledes end normalt eller noget, som skal forandre sig, svarer du i samarbejde med dine kolleger så godt, som du kan, på de mange H-spørgsmål. Skriv det ned (pdf er skrivbar), så I kan gå tilbage og se, hvad I har aftalt.
Ikke alle børn/unge/voksne har behov for at vide alle H’er. Dog vil jeg anbefale, at du har fortalt nummer 11 “Hvad nu hvis”. Nogle kan have behov for visuel støtte i form af piktogrammer eller billeder, så de selv har mulighed for at bruge skemaet.
Når du klikker på linket, åbner skemaet i din browser. Herfra kan du hente det ned på din computer.
Link til at åbne og downloade: De 11 H’er