Her i foråret har jeg sunget til en del konfirmationer i Viborg og omegn. Sangen var Kære Linedanser, hvor følgende tekst er en del af sidste vers:
“Tænk at få balancekunst
Så helt ufatteligt!
At modtage sin stang og snor
ganske kvit og frit.
”
Jeg må dog sige at finde balancen i mit eget liv, ind i mellem er udfordrende. En kunst jeg må øve mig på hver eneste dag.
I mange år har jeg bygget min identitet op omkring det at være mor. Alt i mit liv drejede sig om at sørge for at være sammen med mine børn så meget som muligt, tilrettelægge resten af min tid med udgangspunkt i, hvad der var bedst for dem. Set i bakspejlet havde det nok været en god idé at have givet dem lidt mere plads til selv at være og prøve sig frem, men det kan jeg ikke ændre på.
Da min søns udfordringer begyndte at vise sig, som han startede i dagpleje, senere i børnehave og i skole, drejede alt sig om at forsøge at få ham til at trives. Jeg læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden om af litteratur om sensitivitet og senere autisme, fokuserede på børn med brug for særlige rammer i mit studie, først som pædagog og senere på universitetet, jeg var på kurser og i det hele taget havde jeg nærmest kun øje for at forstå og rede indviklede tråde ud. På facebook var jeg medlem af adskillige grupper, som handlede om sensitive børn og senere, da min søn fik diagnosen infantil autisme, drejede mit fokus på at forstå alt om dette, læse beretninger fra andre og deltage aktivt i debatten om, hvor hårdt det var og på en måde blev det så min nye identitet. Jeg skrev sågar en (anonym) blog med titlen “mortilsensitiv” som senere blev med undertitlen mor til sensitivt barn med autisme. Læs mere Det, lyset skinner på
Nogle gange rammer livet lidt hårdt. Faktisk sker det igen og igen på måder, som jeg ikke havde forestillet mig. Og alligevel tager jeg mig selv i at tro, at jeg kan kontrollere det hele, vel vidende at det ikke er muligt…
Det var været nogle ualmindeligt hektiske uger på mange måder, og jeg får virkelig testet om de redskaber, som jeg underviser i, holder foredrag om og er ved at skrive bog om, virker i virkeligheden. Læs mere Bruger alle redskaberne i øjeblikket…
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan det var for mig at møde Charlotte Heje Haase, som er forfatter og skrivementor. Det var en dejlig oplevelse, og vores samtale var virkelig intens og givende på så mange planer. Sådan en samtale, som løfter sig over almindelig hverdagssnak og hvor jeg havde følelsen af være fuldt til stede med Charlotte i en snak om sensitivitet, kreativitet, at være fuldt til stede og selvfølgelig om det at skrive. Undervejs i samtalen glemte jeg ALT om, at andre skulle lytte med, hvilket betød at jeg bagefter blev lidt skræmt af, hvad jeg nu havde sagt. Jeg kunne næsten ikke huske det, blot at det var en samtale af stor værdi for mig. Læs mere Gæst i Forfatterhjørnet – podcast
En tidlig morgen i stearinlysets skær, sidder jeg og gør status over et år, som næsten er rindet ud. Jeg advarer på forhånd om, at dette skriv er blevet lidt langt. I går blev jeg mindet om min statusopdatering fra 30. december 2016 på facebook, som var et skelsættende år på mange måder. I denne opdatering havde jeg også skrevet mit manifest for 2017, og det var som følger:
Jeg vil være langsom og eftertænksom.
Jeg vil lade tingene komme.
Jeg vil bruge mere krop end hjerne.
Jeg vil dyrke stilheden.
Jeg vil være mere offline.
Jeg vil skrive.
Jeg vil være nærværende.
Jeg vil synge.
Jeg vil hjælpe mennesker med min viden.
Jeg vil bare være… Læs mere 2017 – på den sidste dag