Ross Greene i Danmark i maj

“Børn gør det godt, hvis de kan!”

Dette citat har jeg brugt flere gange end jeg kan tælle. Faktisk har jeg ofte udvidet citatet til også at omfatte voksne. Fordi jeg er overbevist om, at alle mennesker gør det bedste de kan med deres nuværende viden, kompetencer og vilkår. Når jeg ikke selv formår at lade være med at hæve stemmen i en konflikt med mit barn, er det fordi jeg i netop dét øjeblik ikke kan lade være. Det er bestemt ikke fordi jeg gerne ønsker at slippe kontrollen og gøre mit barn ked af det. Men nogle gange sker det alligevel, fordi jeg gør det så godt jeg kan.

Den 14. og 15. maj holder Ross Greene kursus i København, hvor han introducerer til og underviser i sin pædagogiske metode: Fælles Proaktiv Opgaveløsning (det som i bogen med titlen Det eksplosive barn hedder Samarbejdsbaseret opgaveløsning. Men af juridiske årsager må han ikke længere bruge denne betegnelse. De kære amerikanere…)

Igen den 16. maj holder han introduktionskurset i Aarhus. Og her forventer jeg at deltage med spidset blyant og masser af blanke sider til at notere ALLE de guldkorn, jeg forventer kommer fra Ross Greenes side.

Du kan læse om kurserne og hvordan du melder dig til på denne hjemmeside: rossgreeneidanmark.dk. Det er Forlaget Pressto, som er arrangør. I øvrigt samme forlag, som har udgivet min egen bog Dit sensitive barn – et guide til en bedre hverdag. Hvis du vil læse mere om Ross Greene, kan du tjekke hans hjemmeside: livesinthebalance.org

Både når jeg underviser i konflikthåndtering og herhjemme, når bølgerne går højt, bruger jeg Ross Greenes tanker som udgangspunkt. Han taler om konflikter som uløste problemer, og han koncentrerer sig især om de gentagne uløste problemer. Altså de konflikter, som opstår igen og igen og igen. Hans metode har tre forskellige måder at håndtere en konflikt: Plan A, B eller C. Jeg forklarer i lidt omvendt rækkefølge.

  • Plan A er, når vi håndterer et problem ved at vi som voksne sætter vores vilje igennem.
    • Her bruger vi ofte ord som “du skal” eller “du må ikke”. Plan A udløser ofte mere kaos, og det handler typisk om, at vi sætter for høje forventninger til øjeblikket. Helt grundlæggende handler det om, at vi som voksne ønsker at bevare vores kontrol (og bestemme), hvor vores barn mister kontrollen.
    • Nogle gange kan plan A være nødvendig (ved sikkerhedsseler og cykelhjelme osv).
  • Plan C er de tidspunkter, hvor vi opgiver krav og forventninger fuldstændig – om ikke andet så for en stund.
    • Med plan C prioriterer vi at undlade konflikten og ikke ende i kaos. Vi bestemmer os for, at vores krav alligevel ikke var så vigtigt og vi sørger for, at barnet stadig er i kontrol. Nogle gange er denne plan den fornuftige løsning, især hvis der er mange konflikter. Vælg med omhu.
  • Plan B er den samarbejdsbaserede opgaveløsning, eller proaktive fælles løsning, hvor vi engagerer barnet i en diskussion, hvor problemet løses på en gensidigt tilfredsstillende måde.
    • Vi opgiver tanken om, at der er en taber og en vinder. Det handler om at finde forslag til, hvordan vi kan arbejde med de gentagne uløste problemer, så vi kan finde en fælles proaktiv løsning, der giver mening for alle parter. Ikke kun barnet (plan C) eller ikke kun os (plan A).
    • Vi må have respekt for alles løsningsforslag, og i samarbejde må vi finde en løsning, som vi kan prøve at arbejde med i forhold til de konflikter, som gentager sig. Vi må være åbne overfor, at vi ikke finder den rigtige løsning i første forsøg, men i stedet være indstillede på, at det kan tage tid at arbejde sig frem til det, der virker for begge parter.

Jeg glæder mig meget til at høre, hvad Ross Greene har at sige. Jeg synes allerede jeg er godt inde i hans tankegang, men at høre ordene fra manden selv er altid noget andet, har jeg erfaret i andre sammenhænge.

Har du lyst at være med? Så tilmeld dig enten i København eller Aarhus. Jeg kommer i Aarhus, og hilser gerne på dig (eller spiser frokost med dig eller noget). Skriv til mig, hvis vi skal mødes.

Og husk: ALLE mennesker gør det godt, hvis de kan!

 

Anmeldelse af Pia Callesen: Lev mere, tænk mindre

Anmeldelse af Pia Callesen (2017): Lev mere, tænk mindre.
Drop grublerierne, slip af med nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi.
Udgivet på Politikens Forlag.

Det var overskriften, der fangede mit øje. Altså at jeg kunne komme til at tænke mindre og dermed leve mere. Sammen med en klumme i Kristeligt Dagblad blev jeg så nysgerrig, at jeg måtte vide mere om denne nye terapeutiske metode: metakognitiv terapi. Bogen er primært skrevet til mennesker med depression og depressive tankemønstre. Selvom jeg ikke er i denne målgruppe, tænkte jeg, at jeg ved at læse bogen kunne blive klogere på de perioder i mit liv, hvor jeg overvældes af tankemylder og hvor jeg kan blive helt væk i at spekulere og reflektere.

Lad mig sige det med det samme. Metakognitiv terapi er en helt ny måde for mig at tænke på. Den pirrer min nysgerrighed, og jeg bliver skeptisk over, om det nu virkelig kan passe, at jeg faktisk kan vælge IKKE at løbe med en tanke og IKKE lade mig overmande af tankemylder. Eller som Pia Callesen kalder det: At undlade at stige på tankelokomotivet, der bare buldrer af sted uden vi kan nå at stå af.  Læs videre “Anmeldelse af Pia Callesen: Lev mere, tænk mindre”

Social tænkning – en anmeldelse og anbefaling

Anmeldelse: Social tænkning og mig

(Børnenes lærebog, bog 1 samt vejledning og øvelsesark, bog 2)

Jeg læste en artikel i autismebladet i marts måned om social tænkning, og tænkte straks at det lød som en anvendelig og forholdsvis metode, som vi (og mange andre) kunne bruge i vores hverdag. Da jeg opdagede, at det var samme forlag, som har udgivet min egen bog (Forlaget Pressto), kontaktede jeg forlæggeren for at høre om muligheden for at få lov at anmelde. Og det kunne jeg heldigvis godt.

Alle, som arbejder med børn og unge med autisme, ved at det er de sociale og komplekse hverdagssituationer, som skaber de største udfordringer. Vi kan snakke om det, forklare og anvise, hvad det vil være hensigtsmæssigt at gøre, men ofte bliver ordene værdiladede, når vi henviser til det, vi oplever børnene ”gør forkert”. Det får dem også til at føle sig forkert og det fratager dem ofte modet til at prøve igen.

Derfor bliver jeg meget glad, da jeg starter med at læse ordforklaringen, hvor alle vigtige begreber forklares kort. Forfatterne bruger modsætnings-ord, som ikke er gode og dårlige, men mere forklarende termer, som nemt kan indgå i vores daglige vokabular. Et hurtige blik på ordlisten, tænker jeg straks, at jeg vil lære at bruge ”at tænke med øjnene”, ”uskrevne regler”, ”forventet adfærd” og ”uventet adfærd” og ”små problemer” eller ”store problemer” sammen med reaktionerne herpå. Fordi det er helt almindelige hverdagsord, så bliver det ikke svært at få dem flettet ind i hverdagssproget. Læs videre “Social tænkning – en anmeldelse og anbefaling”

10 gode grunde til at favne din sensitive side

Der er mange årsager til, at vi skal være stolte af vores sensitivitet. Også selv om den ind i mellem spænder lidt ben for os.

Her er 10 gode grunde, som uddybes kort nedenfor.

 

1. Vi er empatiske.

Sensitive mennesker har iflg. Elaine Aron en ekstremt empatisk natur. Ind i mellem er det som om vi forstår andre mennesker før de forstår sig selv. Vi har meget nemt ved at sætte os ind i andre menneskers situation, og det er derfor vi er fantastiske pædagoger, lærere, sygeplejersker, psykologer og andre professioner, hvor vi hjælper andre. Det giver os også mange fordele i det private liv, fordi vi kan se og forstå ting fra flere sider. Absolut en prisværdig egenskab. Læs videre “10 gode grunde til at favne din sensitive side”

VIK modellen

14. marts 2017

VIK MODELLEN

I løbet af foråret skal jeg lave oplæg forskellige steder, hvor jeg tager udgangspunkt i VIK modellen. Modellen er inspireret af Stephen Covey, som er forfatter til blandt andet bogen “Syv gode vaner”, som har inspireret tusindvis af mennesker i selvledelse. Han bruger to cirkler: “Circle of concern” og “Circle of influence”. Hans pointe er, at proaktive mennesker bruger deres energi på det, de selv har inflydelse på, hvorimod reaktive individer forkuserer mere på det, som de har meget lidt eller ingen indflydelse på.

VIK modellen ser således ud:

Tanken er, at vi med denne model i baghovedet skal øve os i at få øje på, hvor vi bruger vores energi. Det siger sig selv, at vi helst skal lægge flest kræfter der, hvor vi har indflydelse og ikke mindst kontrol over eget liv, handlinger og tanker. I virkeligheden er det dog sådan, at mange af os bruger rigtig mange ressourcer på de vilkår, som ikke står til at ændre.

Læs videre “VIK modellen”