Social tænkning – en anmeldelse og anbefaling

Anmeldelse: Social tænkning og mig

(Børnenes lærebog, bog 1 samt vejledning og øvelsesark, bog 2)

Jeg læste en artikel i autismebladet i marts måned om social tænkning, og tænkte straks at det lød som en anvendelig og forholdsvis metode, som vi (og mange andre) kunne bruge i vores hverdag. Da jeg opdagede, at det var samme forlag, som har udgivet min egen bog (Forlaget Pressto), kontaktede jeg forlæggeren for at høre om muligheden for at få lov at anmelde. Og det kunne jeg heldigvis godt.

Alle, som arbejder med børn og unge med autisme, ved at det er de sociale og komplekse hverdagssituationer, som skaber de største udfordringer. Vi kan snakke om det, forklare og anvise, hvad det vil være hensigtsmæssigt at gøre, men ofte bliver ordene værdiladede, når vi henviser til det, vi oplever børnene ”gør forkert”. Det får dem også til at føle sig forkert og det fratager dem ofte modet til at prøve igen.

Derfor bliver jeg meget glad, da jeg starter med at læse ordforklaringen, hvor alle vigtige begreber forklares kort. Forfatterne bruger modsætnings-ord, som ikke er gode og dårlige, men mere forklarende termer, som nemt kan indgå i vores daglige vokabular. Et hurtige blik på ordlisten, tænker jeg straks, at jeg vil lære at bruge ”at tænke med øjnene”, ”uskrevne regler”, ”forventet adfærd” og ”uventet adfærd” og ”små problemer” eller ”store problemer” sammen med reaktionerne herpå. Fordi det er helt almindelige hverdagsord, så bliver det ikke svært at få dem flettet ind i hverdagssproget. Læs videre “Social tænkning – en anmeldelse og anbefaling”