Bøger

Jeg er et skrivende menneske. Meget af min daglige bearbejdning og min faglige refleksion går gennem skriften. Det er som om, jeg får sat min verden mere på plads, når jeg skriver. Jeg kan kun anbefale dig at gøre det samme. Det meste af det, jeg får ned på papir eller i et dokument på computeren, bliver der. Men jeg er også heldig at jeg nogle af mine skriverier er udgivet. Ud over de nævnte bøger, har jeg også skrevet artikler til diverse pædagogisk tidsskrifter i Danmark og i Norge.

Jeg har udgivet bogen Dit sensitive barn – en guide til en bedre hverdag i januar 2016 i samarbejde med forlaget Pressto.

E-bogen om Taknemmelighed frigav jeg i november 2016 i forbindelse med den amerikanske helligdag Thanksgiving.

I december 2019 udgav jeg min første roman på Byens Forlag. Titlen er Jeg ser dig, og den handler om at være ung og finde sig selv i et samfund, hvor livet er planlagt fra fødsel til grav.

Arousal og Compassion – når der er brug for en specialpædagogisk indsats er udkommet på Akademisk forlag i efteråret 2021. Det er en opsummering af al den viden, jeg har tilegnet mig og formidlet de sidste mange år. Jeg glæder mig meget til at sende den ud i verden.

Omsorgstræthed – syv forebyggende principper udkommer på Akademisk Forlag december 2022. Bogen præsenterer viden og redskaber i det vigtige følelsesmæssige forebyggelsesarbejde for ikke at brænde ud, når du arbejder med omsorg for andre mennesker.