Det, lyset skinner på

I mange år har jeg bygget min identitet op omkring det at være mor. Alt i mit liv drejede sig om at sørge for at være sammen med mine børn så meget som muligt, tilrettelægge resten af min tid med udgangspunkt i, hvad der var bedst for dem. Set i bakspejlet havde det nok været en god idé at have givet dem lidt mere plads til selv at være og prøve sig frem, men det kan jeg ikke ændre på.

Da min søns udfordringer begyndte at vise sig, som han startede i dagpleje, senere i børnehave og i skole, drejede alt sig om at forsøge at få ham til at trives. Jeg læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden om af litteratur om sensitivitet og senere autisme, fokuserede på børn med brug for særlige rammer i mit studie, først som pædagog og senere på universitetet, jeg var på kurser og i det hele taget havde jeg nærmest kun øje for at forstå og rede indviklede tråde ud. På facebook var jeg medlem af adskillige grupper, som handlede om sensitive børn og senere, da min søn fik diagnosen infantil autisme, drejede mit fokus på at forstå alt om dette, læse beretninger fra andre og deltage aktivt i debatten om, hvor hårdt det var og på en måde blev det så min nye identitet. Jeg skrev sågar en (anonym) blog med titlen “mortilsensitiv” som senere blev med undertitlen mor til sensitivt barn med autisme.  Læs videre “Det, lyset skinner på”

Belønning i sigte

For jer, som har været på kursus eller til foredrag med mig om low arousal (pædagogisk metode til blandt andet konflikthåndtering, men også en tilgang til mennesker, som har sensoriske, kognitive eller temperament udfordringer), har hørt mig sige, at jeg ikke er fan af belønningssystemer. I hvert fald skal man være klar over, hvordan det hænger sammen og hvem der har hvilket ansvar for hvad.  Læs videre “Belønning i sigte”

NOK!

Overskriften kan godt indikere, at der nu kommer et indlæg om, at jeg har fået nok! At noget er for galt og at jeg vil brokke mig over en uretfærdighed eller to. Men intet er længere fra sandheden. Det handler ganske enkelt om, at både du og jeg er nok.

Det meste af mit liv har jeg brugt rigtig meget energi på følelsen “ikke-god-nok”. Du kender det måske fra dig selv. Ikke-god-nok mor, ikke-god-nok datter, ikke-god-nok søster, veninde, medarbejder, nabo eller varianten ikke-tynd-nok, ikke-sød-nok, ikke-dygtig-nok, ikke-smuk-nok for slet ikke at tale om sådan helt generelt ikke at være god nok som menneske. Følelsen af ikke at slå til i alle livets forhold.

Læs videre “NOK!”

Thank you

Her dagen før dagen før sommerferien starter er det tid til at stoppe op og gøre status. Sige tak og anerkende indsatsen hos lærere og pædagoger, som har gjort en verden til forskel for mine børn. Vi kan se frem til forandringer for begge børn efter sommerferien, og derfor skal vi også sige farvel til dem, som har fulgt dem og os et stykke af vejen.

Læs videre “Thank you”

Byttehandel

Jeg har indgået en aftale med min søn. Den anden morgen, da jeg kørte ham i skole, sagde han: “Mor, vi har egentlig ikke så meget til fælles. Du kan lide at læse, og jeg kan lide at spille computer”. Jeg gav ham ret, og vi snakkede lidt frem og tilbage om at forstå hinandens verden. Det gav mig en tanke om, at vi kunne prøve at bytte interesse for en stund. Han skulle vælge et computerspil, som jeg skulle prøve, og jeg skulle finde en bog fra jeg var hans alder, som han skulle læse.  Læs videre “Byttehandel”