Social tænkning – en anmeldelse og anbefaling

Anmeldelse: Social tænkning og mig

(Børnenes lærebog, bog 1 samt vejledning og øvelsesark, bog 2)

Jeg læste en artikel i autismebladet i marts måned om social tænkning, og tænkte straks at det lød som en anvendelig og forholdsvis metode, som vi (og mange andre) kunne bruge i vores hverdag. Da jeg opdagede, at det var samme forlag, som har udgivet min egen bog (Forlaget Pressto), kontaktede jeg forlæggeren for at høre om muligheden for at få lov at anmelde. Og det kunne jeg heldigvis godt.

Alle, som arbejder med børn og unge med autisme, ved at det er de sociale og komplekse hverdagssituationer, som skaber de største udfordringer. Vi kan snakke om det, forklare og anvise, hvad det vil være hensigtsmæssigt at gøre, men ofte bliver ordene værdiladede, når vi henviser til det, vi oplever børnene ”gør forkert”. Det får dem også til at føle sig forkert og det fratager dem ofte modet til at prøve igen.

Derfor bliver jeg meget glad, da jeg starter med at læse ordforklaringen, hvor alle vigtige begreber forklares kort. Forfatterne bruger modsætnings-ord, som ikke er gode og dårlige, men mere forklarende termer, som nemt kan indgå i vores daglige vokabular. Et hurtige blik på ordlisten, tænker jeg straks, at jeg vil lære at bruge ”at tænke med øjnene”, ”uskrevne regler”, ”forventet adfærd” og ”uventet adfærd” og ”små problemer” eller ”store problemer” sammen med reaktionerne herpå. Fordi det er helt almindelige hverdagsord, så bliver det ikke svært at få dem flettet ind i hverdagssproget.

Allerede efter få siders læsning, beslutter jeg mig for at inddrage min egen søn på 12 år med diagnosen infantil autisme. Jeg tænker, at vi sammen kan få et fælles sprog for nogle af de situationer, som ind i mellem går i hårdknude og som kan være svære at snakke om bagefter. Jeg præsenterer idéen for ham, og han spørger om det var lidt ligesom ”Læs og forstå” henne i skolen, og det bekræfter jeg. Det er planen, at vi læser Børnenes lærebog (bog 1) sammen og derefter laver vi de tilhørende øvelser efter hvert kapitel. Jeg har smidt en lille belønning i hatten, som kan hjælpe med at holde ham til ilden, som bliver udløst ved endt læsning.

Bøgerne starter med at beskrive social tænkning og fleksibel tænkning. De to vigtigste begreber, som er udgangspunkt for alle de andre ord, som anvendes i bøgerne. Sproget er nemt og hverdagsagtigt, så børn i målgruppen kan være med. Tanken er, at det er børnene selv, der læser Børnenes bog, men vi har valgt at læse den sammen, så vi kan få nogle snakke med undervejs.

Øvelserne er nemme at gå til. Nogle gange også lidt for nemme for en 12 årig at gennemskue, også selv om han ikke nødvendigvis har forstået hvad det handler om. Nogle øvelser er endda så indlysende, at jeg kan have svært ved at se, hvordan det skal skabe læring om sociale situationer i virkeligheden. Det tror jeg dog er en bevidst strategi fra forfatterne, så børnene oplever at få succes med at svare på spørgsmålene. Efterhånden som bøgerne skrider frem, øges kompleksiteten, og svarene på øvelserne er heller ikke helt så ligetil. Og det er godt. På den måde bliver vi fortrolige med opbygningen af spørgsmålene, billederne i øvelseshæftet og hvordan bogen er bygget op. Senere kræver øvelserne mere diskussion og forklaring, fordi svarene ikke er så ligetil og fordi der måske kan være forskellige svar på spørgsmålene.

Vi er endnu ikke i mål sammen, men jeg har læst bøgerne til ende, og er spændt på at lære endnu mere om, hvordan min søn ser verden og hvor vanskelighederne typisk er efterhånden som vi kommer længere i forløbet. Jeg har fået et nyt ordforråd, som vi efterhånden lærer sammen. Det betyder, at jeg i en situation ”ude i virkeligheden” kan sige, at jeg oplever det som uventet adfærd, hvis min søn lidt uventet giver et stort og lidt voldsomt kram. Det betyder ikke, at det var forkert, men blot at jeg ikke var forberedt på det, og derfor var det lidt uventet. Det kan også føre til en snak om, de uskrevne regler om, hvor, hvordan og hvornår det er passende adfærd at give et kram. Jeg ser også frem til kapitlerne, som omhandler store, medium og små problemer og de tilsvarende reaktioner. Det er nemlig noget af det, som kan give udfordringer hos os.

Jeg kan give Social tænkning bøgerne mine varmeste anbefalinger. Bogen henvender sig iflg. forfatterne til børn mellem 10 og 14 år. Ind i mellem oplever jeg, at bøgerne sprogligt henvender sig til børn, som er yngre, hvilket gør, at jeg er i tvivl om en 14 årig vil bryde sig om formatet med billeder med mindre børn og eksempelvis at tale om uskrevne regler i legen ”jorden er giftig”. Der er dog ingen tvivl om, at jeg kommer til at anvende bøgernes begreber og tænkning i mange sammenhænge både i mit private liv, men også fagligt med børn og unge, der kan have svært ved at afkode sociale situationer.

I øvrigt faldt jeg helt tilfældigt over den store, tykke og meget gennemarbejdede faglige grundbog Social Tænkning af Michelle Winner (udgivet af Forlaget Pressto i 2013) på et biblioteksudsalg dagen efter, jeg havde modtaget bøgerne til anmeldelse fra forlaget. Den tager lidt længere at tygge sig igennem, men som fagperson giver det mig en bedre baggrundsforståelse for de tanker, der ligger bag metoden. Jeg anvender den som opslagsbog, når der er noget i de andre to bøger, som jeg ønsker uddybet og forklaret.

Michelle Winner holder kursus i Danmark i maj 2017. Du kan se mere her: www.michellewinneridanmark.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *