VIK modellen

14. marts 2017

VIK MODELLEN

I løbet af foråret skal jeg lave oplæg forskellige steder, hvor jeg tager udgangspunkt i VIK modellen. Modellen er inspireret af Stephen Covey, som er forfatter til blandt andet bogen “Syv gode vaner”, som har inspireret tusindvis af mennesker i selvledelse. Han bruger to cirkler: “Circle of concern” og “Circle of influence”. Hans pointe er, at proaktive mennesker bruger deres energi på det, de selv har inflydelse på, hvorimod reaktive individer forkuserer mere på det, som de har meget lidt eller ingen indflydelse på.

VIK modellen ser således ud:

Tanken er, at vi med denne model i baghovedet skal øve os i at få øje på, hvor vi bruger vores energi. Det siger sig selv, at vi helst skal lægge flest kræfter der, hvor vi har indflydelse og ikke mindst kontrol over eget liv, handlinger og tanker. I virkeligheden er det dog sådan, at mange af os bruger rigtig mange ressourcer på de vilkår, som ikke står til at ændre.

VILKÅR: 

Der er forhold i vores liv, som vi har ingen eller meget lidt indflydelse på. Det kan være vejret, de politiske forhold her og nu, buskøreplanen, sygdom, fysiske forhold (som højde og skostørrelse), organisatoriske forhold på ens arbejde, IT systemer og meget mere. Det er ydre omstændigheder, som i større eller mindre grad har betydning for vores hverdag, og som vi kan bruge meget energi på at ærgre os over. Men det er vilkår, og det er ikke muligt at lave om på dem. 

INDFLYDELSE: 

Her finder vi det, som vi har mere ellere mindre indflydelse på: Bolig, arbejdsplads og valg af profession, vores egen sundhed, kolleger, indretning af hverdagen, om vi går til håndbold eller spinning, venskaber og opdragelse af vores børn. Der er mange forhold i livet, hvor vi har indflydelse i forskellig grad. Vi kan groft sagt spørge os selv, om den bekymring vi har, er noget, vi kan ændre på. Hvis ikke, så er det et vilkår. Nogle forhold kan godt forandres over tid, selv om vi ikke her og nu kan foretage en ændring. Det kan være vores jobsituation eller hvor vi bor. Andet har vi mulighed for at have indflydelse på her og nu, som eksempelvis, hvornår vores børn kommer i seng og hvad vi vil spise til aftensmad. På arbejde kan vi også have indflydelse på, hvilke arbejdsopgaver vi gerne vil have indenfor de gældende rammer.

KONTROL: 

Her er vi nede i det helt nære. Altså vores egne handlinger og til dels også vores tanker. Vi bestemmer selv, om vi tager gummistøvler på, når det regner (vilkår). Vi kan tilrettelægge vores hverdag, så vi kan gå i seng i god tid. Vi kan melde os i en politisk forening her og nu i håb på at få indflydelse på den politiske situation på sigt. Vi kan indrette vores liv efter en skadet ryg. Og så videre. Tankerne kan vi øve os i at få kontrol over ved at tænke på, om det vi bekymrer os om reelt er noget, vi kan ændre på, og hvis ikke, så lade det fare og forstå det som et vilkår i vores liv.

ET PAR EKSEMPLER

Jeg kan bruge mig selv som eksempel. Min søn har autisme, og jeg har i lang tid kæmpet imod at acceptere, at det nu er en del af hans – og vores liv. Jeg ville gerne have, at det skulle være anderledes, fordi det på mange måder har haft indflydelse på hele familiens liv. Både på de store linjer og i hverdagen. Men det er uomtvisteligt et faktum, at det er sådan det er. Han går nu på en rigtig god specialskole, han trives og vi har fået skabt rammer herhjemme, så der er plads til alle. Man kan sige, at jeg har fået flyttet fokus fra at være ked af mine vilkår (at min søn har autisme) og ønske det anderledes til at bruge energien på det, jeg har indflydelse på (finde det rigtige skoletilbud, se på de pædagogiske rammer i hjemmet mv). Det betyder, at jeg nu har oplevelsen af at have kontrol over situationen under de givne vilkår.

Et andet eksempel kan være i en institution som arbejdsplads. Det er ingen hemmelighed, at de organisatoriske rammer omkring nomering lader noget tilbage at ønske. Vi kan vælge at bruge alt vores energi på at brokke os over det, synes det er urimeligt og gå utilfredse på arbejde. Det ændrer dog ikke ved, at arbejdsvilkårerne er som de er. Derfor må vi arbejde på at flytte fokus på det, som vi har indflydelse på under de givne rammer. Det kan være det gode kollegaskab, autencitet overfor børn og deres forældre og den gode indsats i nuet. På den måde få vi en øget følelse af at have kontrol over vores egen situation, selv om vi har meget lidt indflydelse på arbejdsmæssige ydre rammer.

TÆNK OVER DET

Jeg håber, du får lyst til at se dit eget liv efter i sømmene. Bruger du (for meget) tid på at ærgre dig over det, som du alligevel ikke kan ændre på? Det er helt normalt, og derfor er det endnu mere vigtigt at lære at forstå, at der ER forhold i dit og mit liv, som ikke står til at ændre. Vi må hengive os til disse vilkår for på den måde at frisætte os selv til at tage kontrol over de dele af vores liv, som vi kan. 

En anden variant af modellen kan du finde i SINDSROBØNNEN (som kan bruges uanset om du er troende eller ikke): 

Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

/Anne-Mette Sohn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *