Metode med stor effekt

I årenes løb har vi prøvet mange forskellige gode pædagogiske råd med meget forskelligt udfald. Noget har simpelthen virket bedre end andet. Heldigvis er der også en del, som har haft præcis den tilsigtede effekt, men vejen dertil har til tider været lang og med flere forhindringer undervejs.

Min faglige viden har virkelig været en velsignelse for vores familie. At have et bagkatalog af forskellige redskaber, hvoraf mange er forskningsbaserede og afprøvet i praksis, er en stor gave. Nogle gange kan det dog også medvirke til, at vi prøver alverdens  metoder for netop at finde ud af, hvad der virker præcis for vores barn i vores familie. Og ikke alt virker for os.

En af de metoder, som har haft den allerstørste positive effekt her i huset, er helt klart indførelsen af reglen om nul skærm efter aftensmad. Det er nogle år siden, vi implementerede denne regel, og det har ikke været uden ballade at ændre en del af vores tidligere daglige struktur. Når det er sagt, så er det uden sammenligning det, som har betydet mest for min søns indsovning og vores “arousal-level” om aftenen.

Noget af det, vi har haft størst konflikter over, har været,  når min søn skal stoppe med en aktivitet, som han er dybt optaget er. Typisk er det elektronik som playstation, nintendo eller computer. Han skal lige spille en bane færdig (og glemmer det for så at starte en ny) eller se en video til ende, som måske varer mere end en halv time. Tidligere var disse konflikter daglige lige før sengetid, og det havde stor negativ effekt på hele familien. Jeg og min mand blev typisk ophidsede over, at han ikke kunne stoppe, min søn blev rasende over ikke at kunne fortsætte til han var færdig og det betød også, at der ikke var overskud til min datter, som nogle gange stod midt i det hele eller trak sig helt væk. Når vi sluttede dagen på den måde, betød det rigtig meget for indsovningen, og det kunne tage meget lang tid inden min søn var faldet så meget til ro, at han kunne falde i søvn. Det havde igen betydning for at få ham op om morgenen og på den måde blev det lidt som en ond cirkel.

Derfor blev min mand og jeg enige om, at vi blev nødt til at ændre på aftenens forløb for vores allesammens skyld. Derfor besluttede vi at indføre en regel om “nul skærm” efter aftensmad. Vi var klar over, at det ikke bare ville gå uden modstand, og ganske rigtigt, så var det ikke populært at det, som føltes som en selvfølge frem for et privilegium, blev taget væk.

Det, vi gjorde mere konkret, var at stille noget andet i stedet. Det var fx. gemmeleg, at spille spil, være på trampolin sammen (om sommeren) eller andre mere eller mindre attraktive forslag. Vi var klar over, at det ikke ville blive nemt at ændre denne del af vores dag, og det indstillede vi os på. Til gengæld insisterede vi på, at det var det rigtige og vi holdt fast. Langsomt – meget langsomt – kunne vi se, at det blev nemmere at falde i søvn, fordi vi ikke kom i det røde felt lige inden sengetid. Nu var konflikten om at stoppe med at spille flyttet til aftensmad, fordi han godt vidste, at det så var slut for i dag. Sådan er det stadigvæk ind i mellem.

Vi har fået så meget ud af denne forandring. Dels er der den åbenlyse med at det er nemmere at falde i søvn, hvilket giver bedre nattesøvn og bedre morgener osv. Men vi har også fået en dreng, som er med til flere praktiske ting efter aftensmad. Han hjælper med opvask og madpakke, så vi hurtigere kan komme til at spille UNO, lege gemmeleg eller noget tredje. Vi har modificeret reglen lidt hen ad vejen. Det har nogle aftener været for stort et pres slet ikke at måtte bruge skærm overhovedet. Nu må man ind i mellem gerne se noget i tv (eller netflix) sammen med nogen, eller spille nintendo med en anden. På den måde bliver det en social aktivitet, og der er en voksen med til at kunne styre og forberede et stop.

Skal jeg pege på det ene pædagogiske tiltag, som har haft størst effekt for vores familie, så er det helt klart dette. Det er ikke sådan, at vores aftener er perfekte og uden konflikter, for det er de ikke, men nu efter et par års øvelse har vi ikke diskussioner om, hvorvidt man må spille efter aftensmad. I weekenderne er reglerne anderledes, fordi sengetid er flyttet en time og fordi de voksne måske gerne vil sidde og snakke over et glas rødvin.

Rådet er hermed givet videre. Skriv gerne hvilket pædagogiske tiltag, der har haft størst betydning for jeres familie.

Kærligst,
Anne-Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *