Scenarie fra min morgen
En forkert kommentar (i en diskussion om lommepenge er for måneden der er gået, eller om det er for måneden der kommer) fra storesøster resulterede i en ske, som blev kylet af sted midt i morgenmaden. Herefter en stol, som blev skubbet ud, hurtige og vrede bevægelser og derefter en dør, der smækker med et brag… Næste scene er storesøster, der tager morgenmaden og går på sit eget værelse og spiser færdig.
Far prøver at mægle med sønnike, som selvfølgelig har taget ipad og hovedtelefoner. Der går lidt tid, hvorefter jeg går ind og forsøger. Snakken går på, at det helt sikkert bliver en dårlig dag, fordi skoledagen i går sluttede træls. Jeg siger, at det er træls lige nu, men at det ikke behøver betyde, at hele dagen bliver dårlig. Faktisk siger jeg til ham, at jeg vil vædde med, at det er bedre allerede om en halv time og endda om et kvarter. Jeg går ud, men vender ret hurtigt tilbage for at fortælle, at han skal komme og spise. Jeg har en aftale (godt nok først kl. 9.30, men det ved han jo ikke). Jeg siger også, at havregrøden er blevet kold, men at jeg ikke har andet at tilbyde. Laaaaaangsomt kommer han ud og spiser (den nu afkølede grød). Stemningen er igen fin.
For at få situationen lukket, giver jeg ham et foreslag: At han kan vælge at sige til storesøster, at han er ked af, at han smed med skeen. Han begynder at sige: “Men hun sagde Hold kæft”, hvortil jeg svarer, at jeg jo går ind til storesøster og siger til hende, at det vil være en god idé at sige, at hun er ked af at hun sagde hold kæft. Og noget med, at vi jo ikke kan bestemme, hvad andre gør og siger, men at vi kan tage ansvar for os selv og vores handlinger.
Han går på badeværelset (tilbage på tidsplanen). Jeg går ind til storesøster, siger at det var en træls situation, og foreslår hende, at hun jo kan sige til sin lillebror, at hun er ked af at hun sagde hold kæft. Som sagt, så gjort. Hun banker på badeværelsesdøren, han åbner, hun siger undskyld og han siger undskyld.
Da vi skal køre, siger jeg til min søn, at der nu er gået en halv time, og om han kan mærke, at det er bedre nu. Det kan han heldigvis.
Således kommer vi af sted til tiden. Alle er faldet til ro. Ingen er kommet til skade. Nogen har sagt undskyld. Moren har slet ikke hidset sig op. Og DÉT er jeg fandme stolt af !!!!!