Besøg hos en Spacemermaid

I dag har jeg været på besøg hos Charlotte Heje Haase. Hende har jeg været “fan” af i mange år, så det var en virkelig special oplevelse at blive inviteret hjem til en person, som jeg har beundret på afstand og tæt på i flere år.

Jeg spoler tilbage til oktober 2009, hvor jeg var med i en online læseklub på Litteratursiden.dk. Læseklubben hed Chicks, og vi læste forskellige bøger om livet skrevet i den genre, man kan kalde for chick-lit. Hver måned læste vi en bog, som redaktøren havde valgt og så debatterede vi den i fællesskab. Faktisk lykkes det os også på et tidspunkt at mødes (nogle stykker) i Aalborg til spisning og biograffilm baseret på én af de bøger, vi havde snakket om i bogklubben. 

Nå, men Charlotte var på det tidspunkt anonym blogger under pseudonymet Spacemermaid. Nogle af hendes blogindlæg udkom i bogform med titlen: Skydykker uden faldskærm, og den skulle vi læse. Den handlede om livet midt/sidst i tyverne og jagten på at finde kærligheden. Sådan som Charlotte oplevede det og skrev om det med nerve, humor og stor indlevelse. Jeg læste bogen på en ferie på Rhodos, og jeg var helt solgt med det samme. Forsvandt fuldstændig ind i hendes univers og var helt tabt for mine omgivelser indtil jeg ramte sidste side.

Efterfølgende skrev jeg en mail til Charlotte (som jeg ikke dengang vidste hed Charlotte). Jeg skrev, at jeg var så taknemmelig for, at jeg var stødt på hendes bog, som jeg synes var fantastisk og at hun havde inspireret mig til at blive hemmelig blogger. Om hun havde nogle gode råd i den forbindelse. Jeg fik hurtigt svar tilbage, hvilket jeg ikke havde forventet. Det var et kæmpe stort tak for roserne og en besked om, at det var rart at hendes ord blev taget godt imod.

Jeg begyndt først at blogge mange år senere, men de råd, jeg fik med på vejen fra Charlotte, rodfæstede sig. Hun skrev blandt andet, at det var en god idé at have et omdrejningspunkt, og det fandt jeg først senere i forhold til at være mor til et sensitivt barn.

Nu spoler jeg frem til den periode, hvor jeg skrev min bog: Dit sensitive barn. Jeg havde nogle spørgsmål om skrive processen og udgivelse og en helt masse andet, og tænkte, at jeg jo kunne skrive til Charlotte (som i mellemtiden stod frem med navn og som jeg var blevet facebookven med og som var den eneste forfatter, jeg kendte). Igen blev jeg mødt at venlighed og åbenhjertighed og et tilbud om, at vi kunne ringe sammen, hvis jeg havde spørgsmål. Det takkede jeg ja til, og det var helt specielt at høre hendes stemme i telefonen første gang.

Bogforum 2016 var helt særligt for mig. Det var samme år, som min bog blev udgivet og derfor kunne jeg deltage som forfatter. Det i sig selv var ret stort for mig. Noget tid i forvejen havde jeg skrevet til Charlotte, om hun også skulle med, men det var ikke helt sikkert. Jeg spurgte, om hun – hvis hun kom – havde lyst til at mødes, så vi kunne hilse på hinanden. Og det ville hun gerne. Et par dage før (som jeg husker det) skrev jeg igen og spurgte, om vi skulle mødes, og vi lavede en aftale om at hilse på hinanden fredag eftermiddag, tror jeg det var.

Dagen oprandt. Jeg var i forvejen ret overvældet over at være til stede som forfatter, og nu skulle jeg endelig møde mit idol. Det var med svedige håndflader og bankende hjerte, at vi ringede sammen for at aftale præcis, hvor vi skulle mødes. Og pludselig var hun der. Højere end jeg havde troet, smilende og åben. Vi sagde hej, gav et hurtigt kram (tror jeg nok) og så stod jeg der helt befippet og vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Charlotte foreslog, at vi satte os et sted, hvor vi kunne snakke lidt, og jeg kunne næsten ikke være i mig selv. Det var helt tosset.

Vi snakkede så nemt og ubesværet. Hun var præcis så sød, umiddelbar og nem at snakke med som jeg havde fået fornemmelsen af ved at læse hendes ord. Det var sådan en fed oplevelse af at møde et menneske, som jeg beundrede for hendes mod og som jeg samtidig virkelig klikkede med.

I løbet af 2017 kom jeg med i Charlottes åbne skrivegruppe på facebook, Bare skriv. Her giver vi hinanden opmuntring, laver skriveøvelser og bare deler kærligheden til ord, frustrationerne over ikke at få skrevet så meget, som vi gerne vil og meget, meget mere. Du er velkommen til at være med. Jeg har også skrevet lidt med Charlotte i løbet af året om løst og fast. Ofte for at rose  hendes initiativer som skrivegruppen eller hendes helt fantastiske podcast: Forfatterhjørnet. Find den der, hvor du søger efter podcasts. Den er helt fantastisk. Fokus er kreativitet og skrivning, som Charlotte er meget optaget af at hjælpe os andre med at få ind i vores liv.

Nu til det vilde. I dag er jeg selv blevet interviewet, eller jeg vil nærmere sige, at jeg har haft en samtale med Charlotte om kreativitet, skrivning, sang, sensitivitet og meget, meget mere. Jeg blev inviteret ind i hendes hyggelige hjem, hvor hun i øjeblikket er på barsel med den lækreste lille fyr på bare tre måneder. Han var så eksemplarisk, selv om det var planen, at han skulle sove under hele seancen. Det blev til en meget intens snak, hvor jeg oplevede at være fuldt til stede, forbundet med det andet menneske som var lige overfor mig. Det andet menneske var Charlotte, som har inspireret mig i så mange år.

Hvor heldig er jeg lige. Charlotte er for mig et at de mennesker, hvor vi springer direkte til kernen og taler om det, der vigtigt. Ingen høflighedsfraser eller smalltalk. Helt ind til det, som handler om sårbarhed, mod og at turde vise verden, hvem vi er.

Kære Charlotte. Tusind tak for i dag. Tak for din måde at tage imod mig. Tak for en fantastisk samtale, som jeg glæder mig til at høre i din podcast og tak fordi jeg måtte låne din lille søn lidt (især til det fjollede billede, du sendte mig). Jeg er virkelig taknemmelig for at kunne kalde dig min ven.