Sådan gør du i kaos! Mere end 300 idéer til, hvad du kan gøre.

Et af principperne i low arousal tilgangen er, at samarbejde kræver selvkontrol. Det er Bo Hejlskov Elvén, der har formuleret denne sætning, og den giver rigtig god mening, når man også ser på, hvad der sker i hjernen, når arousal-niveauet stiger. Tænk på dig selv, når du er stresset, skændes med din partner eller er under tidspres. Der er jeg i hvert fald ikke særligt samarbejdsvillig.

En anden tanke i low arousal tilgangen er, at det er vores ansvar som forældre eller professionelle at tilrettelægge dagen og afstemme krav og færdigheder, så de børn, unge og voksne, vi har i vores varetægt, ikke kommer ud af kontrol eller i hvert fald er i kaos så kort tid som muligt.

Jeg har efterhånden holdt rigtig mange kurser i low arousal, og hver gang har jeg en øvelse, hvor deltagerne skal fortælle alle de tips og tricks de har til at sørge for at dem, der arbejder med, bevarer kontrollen over sig selv – eller hurtigst muligt komme tilbage i selvkontrol. Jeg har lovet at dele dem ALLE her på siden, og der er mange. Hver gang jeg holder kursus eller foredrag om emnet, kommer der nye til, så dette indlæg bliver opdateret efterhånden, som der kommer nye idéer. Jeg har forsøgt at fange dem, som er nævnt flere gange, men tilgiv mig, hvis jeg ikke har fundet dem alle. Der er i alt 352 idéer!

VÆRS’GO. Her er et hav af idéer til, hvordan du kan hjælpe dig selv og det menneske, som er på vej ud af selvkontrol. En ufuldstændig liste over, hvordan vi sørger for at bevare selvkontrol:

  • Vejrtrækning. Træk vejret dybt. Få ro på din selv. Følelser smitter.
  • Gå væk fra situationen. Evt. i et andet rum.
  • Lad en anden overtage (brug det tegn, I har aftalt til afløsning).
  • Vær ”doven” – gør ingenting. Sig ingenting, slip alle muskler, gør dit tom i blikket.
  • Indre dialog/mantra (som ”denne situation er svær, og den går over igen” eller hvad du nu finder meningsfuldt)
  • Undlad at tale. Brug alle dine kræfter på IKKE at sige noget.
  • Tag imod – selvom du finder det dybt uretfærdigt.
  • Sænke eller fjern alle krav og forventninger – lige nu.
  • Er der fare på færde (få andre ud)
  • Dæmp selv de store følelser
  • Undgå øjenkontakt eller direkte konfrontation
  • Tilbyd dit nærvær, men accepter et nej
  • Gå et par skridt baglæns
  • Undgå berøring
  • Tilbyd en velkendt og beroligende aktivitet
  • Sæt dig, så du er “mindre” end barnet
  • Undgå at stå direkte (og konfronterende) overfor barnet
  • Undgå at markere dig fysisk – tag evt. hånden i lommen, kig væk, lad som om den anden ikke er der
  • Sig evt, det er en svær situation for jer begge. Nævn de følelser du tror barnet har og fortæl, at alt er ok og at det bliver anderledes om lidt.
  • Børn (og voksne) gør det, der giver mening i situationen og at reagere i affekt er en måde at kommunikere, at det her er, hvad barnet kan lige nu.
  • TID TÅLMODIGHED OG MERE TID, det er ofte nok og det lærer barnet selv at håndtere situationen
  • Give plads (også fysisk)
  • Nysgerrighed
  • Omstillingsparathed
  • Strategikort (snakket i fredstid, hvad der virker)
  • Italesætte, hvad du ser
  • Gå væk fra situationen
  • Holde fokus på at bevare egen kontrol
  • Anerkende barnets følelser
  • Ingen krav
  • Noget at drikke
  • PYT-knappen
  • Sætte ord på følelser
  • Fokus på tre gode ting hver uge/dag
  • Fysisk at løfte dem væk
  • Komme et andet sted hen
  • Naturen, hvis det er muligt
  • Ro
  • Plads (rum)
  • Sansemæssig stimuli
  • Distraktion/afledning
  • Eget kropssprog
  • Gåtur
  • Tale stille og roligt
  • Lægge hånd på skulderen
  • Musik
  • Tage barnet ud af kontekst
  • Tage konteksten ud af barnet (få andre børn ud)
  • Minde om strategier
  • Trække sig fra situationen
  • Have et bestemt sted, hvor man kan gå hen
  • Kropskontakt
  • Fjerne barnet fra situationen
  • Fysisk at sætte sig i børnehøjde
  • Lav stemme
  • Minde om, at de andre gange har klaret en lign. Situation
  • Signalere, at man er der
  • Dæmpe eller fjerne krav
  • Holde sig i ro
  • Tage hans/hendes perspektiv
  • Adfærd er udtryk for frustration og ked af det
  • Omsorg
  • “Hov, hvad var det lige opgaven var?”
  • “Find lige roen igen”
  • Gå en tur og få snakket
  • Bevægelse
  • Lade en anden overtage
  • Give tid til at reagere.
  • Give to valgmuligheder, hvilket øger følelsen af autonomi.
  • Tag imod i situationen – selvom du finder det dybt uretfærdigt.
  • Finde roen igen
  • Lade en anden overtage/give konflikten videre
  • Afskærmning
  • Pause
  • Tydelighed
  • Piktogrammer
  • Læs børnenes signaler
  • Blid berøring
  • Være der
  • Snakke om, hvad der sker
  • Sætte sig i barnets sted
  • Nærvær
  • Tydelig kommunikation/kropssprog
  • Tydelig opgave/ansvarsfordeling
  • Hjælpe barnet med løsningsforslag
  • Lyt
  • Forebyggelse med rar aktivitet
  • Ændre krav
  • Sætte sig i børnehøjde
  • Sceneskift
  • Rolig stemme
  • Blodsukker/mad
  • Give en “kontrolleret” flugtmulighed
  • Se situationen med nye øjne
  • Trinvist guide barnet
  • Give lov til at udtrykke sig
  • Fortælle forventninger
  • Sørger for ni H’er
  • Øjenhøjde
  • Ikke fordømmelse
  • Lade barnet udleve sine handlingsstrategier
  • Positive tanker
  • Én negativ og to positive
  • Roligt kropssprog
  • 1 kop kaffe
  • Positive/stærke relationer
  • Tælle til 10
  • Fastholde rutiner
  • Tænke barnet er en gave
  • Give plads til at være sur
  • Vise medfølelse
  • Være forstående
  • Spørge om barnet vil snakke og respektere et nej
  • Tale med rolige stemme
  • Mad og drikke
  • Sætte sig på hug
  • Snakke om at det er svært
  • Gå en tur med barnet i stilhed til lyst til at tale
  • Vælge en ny strategi
  • Skift omgivelser og aktivitet.
  • Husk på årsagen til reaktionen.
  • Sparre med min mand
  • Støvsugeren
  • Forbereder sig på, at barnet er overstimuleret
  • Ikke stille krav til barnet
  • Holde pause i konflikten og komme tilbage til emnet senere
  • Lade det ligge
  • Holde sine aftaler
  • Gå væk fra konflikten
  • Hviske
  • Trykmassage
  • Nynne/synge i et roligt tempo
  • Gentag, hvad der er sagt (for at tænke)
  • Kig efter noget andet
  • Tilbyde strukturerede aktiviter
  • Ikke så mange ord
  • Give plads fysisk til at flygte
  • Tydelighed
  • Forudsigelighed
  • Mentaliserng
  • Se det større perspektiv
  • Tanke-krop-adfærd-følelse (kognition)
  • Tilbyde nærhed, kram, forståelse (nik mv.)
  • Lad være med at presse
  • Tænk-tænk-tænk før reaktion
  • Vide, at det ikke er personligt
  • Skille følelser fra faglighed
  • Skiftes til at “være den”
  • Humor
  • Imitation og spejling
  • Trampolin for at få styr på kroppen
  • Se situationen fra barnets side
  • Faste rammer
  • Ud i stalden
  • Rolig hånd på skulderen
  • Trække barnet til sig, så han/hun kan mærket hjertet banke
  • Sætte sig op af væggen med benene trukket ind under sig
  • Ryge en ekstra smøg
  • Øve på klaveret
  • Lave perler
  • Bage sammen
  • Puslespil
  • Ipad
  • Gå tur med hunden
  • Ssshhhhhhhhh
  • Give plads til at trække sig ind på værelset
  • Køre en tur
  • Vær nærværende og “forstyrre”
  • Lade den unge vide, at jeg er til stede
  • Spejle tolkning af den andens følelser
  • Give plads, tid og mulighed for selvregulering
  • Få overblik
  • Finde ud af, hvad det handler om
  • Mærk efter, hvad der udløste frustrationen/afmagt
  • Vær nysgerrig
  • Møde dem, hvor de er
  • Lade afreagere
  • Jeg-støtte (konkrete anvisninger uden forklaringer) – guide
  • Chok-effekt
  • Forberedt på sindstilstand for at møde på en god måde
  • Først kaos, så udfordre bagefter
  • Stemmeleje og øjenhøjde
  • Køretur – få luft
  • Måske en hånd på skulderen
  • Plan ABC
  • Tal langsomt og tydeligt
  • Flytte fokus med fysisk aktivitet
  • Fjerne ansvar fra borgeren
  • Kravtilpasning
  • Tydelighed
  • Rammesætning
  • Forudsigelighed
  • Meningsfuldhed
  • Rummelighed
  • Respekt
  • Massage
  • Lav stemmeføring
  • Fokus på kropssprog
  • Åndedræt
  • Spørg og lyt
  • Forlade situationen
  • Stille passende krav
  • At kunne rumme vrede
  • Udstråle ro
  • Positiv
  • Mentalisering
  • Vise forståelse
  • Humor
  • Nærvær
  • Lad borgeren få luft
  • Spejle
  • Overrumpling ved at gøre noget uventet (overraskelsesmoment)
  • Skærmning
  • Give mulighed for at trække sig
  • Gør borgeren “klogere” – tal til ego
  • Være et skridt foran
  • Gå foran (vise, at man gerne vil have borgeren med)
  • Alternativer til samtaler (ikke konfronterende)
  • “Nu kan jeg se, at du har behov for…”
  • Distraktion (“fransk klovn”)
  • Tålmodighed
  • Være i kaos selv
  • Undgå over- og understimulering
  • Fysisk aktivitet
  • Sætte rammerne og skabe plads (også fysisk)
  • Aktiv lytning
  • Omstillingsparathed og fleksibilitet
  • Lade som ingenting (selv om adrenalin kører)
  • Professionelle rolle
  • Sætter rammerne
  • Kendt struktur tilpasset det enkelte barn.
  • Fleksibilitet
  • Sætte ord på
  • Rolig stemmeføring
  • Ned i kadence
  • Afkode stemning og stressniveau
  • Se på, hvor meget der er sket i løbet af dagen (og natten)
  • Tilpasse
  • Tålmodighed
  • Neutral og inviterende
  • At turde være i det
  • Ikke selv ryge med
  • Accept af barnet her og nu
  • Undlad øjenkontakt – eller det modsatte
  • Giv knus
  • Gå en tur
  • Visuel guidning (æggeur – trafiklys)
  • Tydelig i krop og tale
  • Overblik
  • Nysgerrighed
  • Hvad kan barnet selv, hvad skal de guides til
  • Accept af egen uformåen
  • Accept af, at det er den helt lange bane – og måske først næste generation.
  • Gå ud/rundt om skolen
  • Ikke sige noget
  • Ikke gøre noget
  • Italesætte, at man går og kommer tilbage
  • At kende børnene
  • Tid (meget løser sig selv, når der ro på)
  • “Gå på kontoret”
  • Skifte fokus
  • Grounde sig selv
  • Høre historien færdig
  • Ikke være dommer
  • Sænke krav
  • Afskærmning (evt. Andet lokale)
  • Ikke bruge klassens tid, vent til efter timen (frikvarteret)
  • Kuglestol/veste
  • Gå en tur
  • Vide, at jeg har en alternativ mulighed
  • Sætte ord på det man ser
  • Kravnedsættelse/differentiering
  • Holde strukturen, men med en grænse for adfærd
  • Signalere, at man har styr på det.
  • Få andre ud af klassen.
  • Konflikthåndteringsstrategier (skema, som skrives ned) – før, under og efter
  • Forhandling
  • Kollegaskift (“Der er telefon”)
  • Makroramme i starten af året (hvem gør hvad, også for det enkelte barn, enighed)
  • Rammerne for at være i klassen.
  • Tydelighed
  • Jeg vil dig gerne
  • Relation/tryghedsperson
  • Fælles plan for børnene
  • Gå en tur
  • Timeout
  • Hånd på skulderen
  • Knus
  • Tælle til ti
  • Flytte sig fysisk fra situationen (giver tid til at tænke)
  • Behandle børn forskelligt
  • Firre på regler
  • Bede en kollega om hjælp
  • Ikke tage det som et nederlag
  • Vilkårscirklen
  • Komme i møde
  • Anerkende at de er, hvor de er
  • Spørge “er det en dårlig dag i dag”.
  • Bede resten af klassen om hjælp til omsorg
  • Flytte fokus på noget, der interesser
  • Metaperspektiv (adfærd handler om noget andet end det, vi ser)
  • Pakke barnet ind i tæppe for at lade op
  • Udskyde tidspunktet for at drøfte
  • Italesætte det, man ser
  • Holde fokus på egen boldgade
  • Metakommunikation med andre
  • Signalere ro
  • Stemmeleje og kropssprog
  • Vise, at man har styr på det (selv om man ikke har).
  • Prøve at forstå
  • Ikke tale ned
  • I øjenhøjde (også fysisk)
  • Guide i hvad man skal gøre
  • Sætte ord på for barnet
  • Fortælle, at jeg godt kan se, hvordan du har det.
  • Din følelse er okay.
  • Laver aftaler om timeout i fredstid.
  • Glider af
  • Ignorere
  • SUT (spejling, undersøg og tilbyde)-metoden
  • Fjerne følelsen af skam
  • Sætte sig et bestemt sted
  • Stille sig ved siden af barnet – smitte med ro
  • Komme af med energi
  • Få kontakt
  • Giv tid til at barnet selv kan komme i ro (alene)
  • Tæl til ti
  • Høreværn (skærme sig)
  • Tage computeren
  • Vise, at jeg hjælper dig
  • Både i krop og sprog (overensstemmelse)
  • Fokus på stemmeleje
  • Tale langsommere og mere stille
  • Aflæse kropssprog hos barnet
  • Sætte ord på
  • Bombekursus – “sikkerhedsrum”
  • Hjernesmart (Anette Prehn)
  • Farver
  • Ur
  • Glimmerflaske
  • Beroligende hånd
  • Massage
  • Sige, at de skal stoppe
  • Fjerne barnet fra situationen
  • Fjerne situationen fra barnet
  • Anerkende, at vi godt kan forstå
  • Analyse og refleksion (for at få fokus væk fra følelser)
  • Tæl langsomt vedholdende
  • Brainbreak
  • Se situationen udefra (i fugleperspektiv)
  • Bevidsthed om, at det ikke handler om at vinde
  • Italesætte, hvad man har behov for, når jeg er på vej i kaos

Listen er skabt på baggrund af diverse kurser med plejeforældre, forældre, pædagoger og lærere i almen skoler og specialskoler, professionelle på rusmiddelcenter, pædagogisk personale på bosteder for mennesker med nedsat funktionsevne, pædagogisk personale på døgninstitution for børn og unge mm.

2 Replies to “Sådan gør du i kaos! Mere end 300 idéer til, hvad du kan gøre.”

  1. Hej Anne Mette.. Så tilfældigvis dit foredrag på TVMidt og syntes det ramte plet på mange områder omkring sensitivitetens mangfoldige væsen. Jeg blev glad for at der findes mennesker som dig, med indsigt og forståelse for sensitivitetens, både gode og onde ansigt.. Lige kort om mig. Jeg er et 49 årig hankøn, født af finsk alkoholiker, bortadopteret, tvangsfjernet fra adoptivforældre som 12 årige, diverse plejefamilier/døgninstitutioner til min 18 års fødselsdag, hvorefter kommunen lukkede pengekassen i, smed mig på kontanthjælp og så kørte derouten ellers nedad i mange år, med selvhad, autoritets afsky, alkohol, stoffer, promiskuitet, osv, osv..

    “Hvad fanden er der galt med mig”, undrede jeg mig tit. Hvilket til sidst endte med depression, angst, m.m. Du kender historien, vil jeg tro.. Alting vendte en dag, da en afdød ven sagde, “Mika, hold kæft, hvor er du vildt sensitiv”.. Hvad ???.. Mente/mener ellers at jeg er et rimeligt vidende og intelligent menneske med indsigt i lidt af hvert, specielt andre mennesker.. MEN ikke mig selv..

    Altså før den dag i starten af 90’erne.. Undersøg, læse, lære, ja, bare sluge til mig om alt med det sensitive væsen at gøre..

    Dejligt, herligt.. Det var jo mig.. Hør på mig, allesammen.. Det er jo det, jeg er.. Hallo.. Lyt dog, hej du, forstå, det er jo så..Arrgghhhh.

    Og nu til pointen. Hvor skulle dine råd og betragtninger være fast pensum i enhver form for pædagoisk, psykologisk, ja, adoption, kunne endda ønske ind i mellem at udstedelse af “kørekort” til at få børn, krævede eksamen i sensitivitet..

    Nej.. Men i mine børne og ungdoms år, tvivler jeg stærkt på at de mennesker som burde drage omsorg i den professionelle verden og kærlighed i familiens univers (adoption eller ej) for et sensitivt barn, anede en fjært om ordet, endsige betydningen.. Desværre.

    Idag har jeg det herligt og har haft det rimeligt fint, siden det gik op for mig at det IKKE var mig, men de andre, der fejlede noget..

    Lidt røg ud af ørene, når overfladiske mennesker gør sig til eksperter på dit og dat (endda lovgiver om det, de tror :)..

    Men til gengæld bliver mit smil større og større, når mennesker som dig, pludselig dukker op og fortæller noget , hvor viden + klar indsigt i tingene, stråler ud af dig/jer.. Andet eksempel som fremtvinger et lidt træt, men stort smil, er efterværn til anbragte børn og unge mennesker, efter deres myndigheds alder kommer væltende.. Der skete/sker det jo tit at den sensitive “ondskab” for alvor træder i karakter.. Og det dur jo bare ikke.. Tak for dig, Anne Mette.. 🙂

    Venlig Hilsen

    Mika Medum

    P.S. Det var ikke min mening at starte en hel roman, men når voksne sensitive mænd, går i selvsving, sååeehhh He He

    1. Kære Mika.

      Jeg er sikker på, at mange kan nikke genkendende til dele af din fortælling. Ikke nødvendigvis din opvækst, men følelsen af at være forkert og at der er noget galt med én. Sådan har jeg i hvert fald selv haft det i mange, mange år.

      Desværre er jeg enig i din betragtning om, at professionelle, som arbejder med mennesker, burde vide meget om sensitivitet. Fordi det kan give en grundlæggende forståelse af, hvad der kan være på spil. Jeg skriver desværre, for der er virkelig mange fagfolk, der ikke anerkender, at nogle individer har et mere sensitivt sanseapparat og derfor hurtigere bliver påvirket at alt det, der foregår omkring dem. Jeg gør, hvad jeg kan for at fortælle om det, hvor jeg kommer hen. I øjeblikket mere med undervisning i den pædagogiske tilgang low arousal, som er en af de metoder, der har en gavnlig effekt for børn, unge og voksne, der hurtigt bliver overvældede.

      Tusind tak for din kommentar. Det er nogle år siden, foredraget blev optaget, og hver gang det bliver vist på TVmidtvest igen, får jeg nye beskeder fra mennesker, som føler sig set og genkendt. Præcis, som jeg tænker du selv er blevet det.

      Du er velkommen til at følge med i min gøren og laden på min facebookside, hvor jeg skriver om dagligdagen som et sensitivt menneske eller som forældre til et sensitivt barn.

      Kærligst,
      Anne-Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *