Tænk at få balancekunst…

Her i foråret har jeg sunget til en del konfirmationer i Viborg og omegn. Sangen var Kære Linedanser, hvor følgende tekst er en del af sidste vers:

“Tænk at få balancekunst
Så helt ufatteligt!
At modtage sin stang og snor
ganske kvit og frit.
”

Jeg må dog sige at finde balancen i mit eget liv, ind i mellem er udfordrende. En kunst jeg må øve mig på hver eneste dag.

Mit forår har været ualmindeligt travlt. Ud over min søns konfirmation, min datters 18 års fødselsdag og min mands 50 års fødselsdag, har jeg rejst land og rige rundt for at holde foredrag og lave kurser for især pædagoger og lærere om blandt andet low arousal, forældresamarbejde, autisme grundkursus og egenomsorg. Jeg har overnattet ude mere end 25 gange siden midten af januar. Jeg har skrevet en skønlitterær Young Adult roman om identitet og at finde sig selv, som nu er sendt afsted til forlag (så kryds lige ALT, hvad du kan). Nå ja, og så fik jeg mig også en forskrækkelse midt i det hele, da jeg fandt en knude i mit venstre bryst, så jeg måtte omkring en mammografi og scanning for brystkræft. Heldigvis blev jeg frifundet med en forklaring om, at jeg nærmer mig et sted i livet, hvor der sker hormonelle forandringer i kroppen.

Når jeg har været hjemme, men også når jeg er af sted, forsøger jeg at sætte tid af til afslapning og bare at være. Det lykkes også nogenlunde med løbeture i naturen, månedlig massage og uddelegering af rengøring, men jeg kan mærke at den mere sammenhængende ro har været en mangelvare. De næste tre måneder er min kalender ikke præget af helt så mange opgaver hjemmefra og kun en enkelt overnatning eller to ude. Jeg har blandt andet fravalgt årets sommerhøjskoleophold, fordi jeg kunne mærke, at det ville koste for meget energi i år. Jeg glæder mig til i den kommende periode at kunne fordybe mig, være langsom og indhente mig selv. Fordi jeg har brug for at få balancekunst, så helt ufatteligt.

Jeg starter i dag. I nattøj. Med mandalategninger, meditationsmusik, yoga og meget få krav til mig selv. Min krop siger TAK. Ofte er det først, når jeg går igang med at indhente mig selv for alvor, at jeg kan mærke, hvor stærkt jeg faktisk har løbet. Når det sker, lover jeg mig selv at slappe lidt mere af, men jeg ved også, når vi kommer på den anden side af sommerferien, hvor kalenderen igen er mere travl, at jeg glæder mig til at vende min energi mere udad.

En anden måde, jeg har reflekteret over balance, er ved at se, at mange af mine arbejdsopgaver er meget udadvendte: Kursus, sang og foredrag, og derfor må jeg i andre perioder fokusere mere på indadvente aktiviteter som at skrive, gå ture i skoven, tegne, se film, læse, skrive breve og sidde ved klaveret. Sådan en periode er på vej, og jeg glæder mig. Men jeg ved også, at pendulet på et tidspunkt svinger den anden vej, så jeg har behov for at vende energien mere udad igen. Sådan må det være for at bruge sin stang og snor til at skabe balancekunst.

I aftes og her til morgen har jeg hygget mig med at farvelægge. Det elskede jeg som barn, og jeg har beriget mig selv med rigtig gode tusser fra Staedtler. Det er meditativt og får min hjerne til at slappe af. Jeg forudser, at det bliver til en del timer i Mandalaens tegn den kommende periode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *