En æra er slut!

Jeg ved ikke helt, om jeg skal grine eller græde. Måske lidt af begge dele. I 16 år har en enkelt ritual været en del af vores hverdag. En helt fantastisk overgang mellem dag og nat. En lomme af nærvær. En måde at “tanke tilknytning”. Et sted, hvor store og små tanker er blevet delt. Uanset, hvor i verden, vi har været eller sammen med hvem, så har denne daglige rutine været til stede.

Jeg taler selvfølgelig om godnathistorielæsning. 

Tiden er nu kommet til, at den daglige stund med at læse for mine børn er slut. Det er på samme tid utroligt trist (for mig) og åbner nye aftenmuligheder (som at skrive blogindlæg). Det er nogle år siden, jeg sluttede med at læse for min datter. Heldigvis har min søn indtil nu været modtagelig for den daglige hyggestund. Men ikke mere. Han har nu selv fundet ind i bøgernes univers, og har selv sagt stop til at få læst højt.

Jeg har gennem tiden læst alt fra pixibøger til Harry Potter. Vi har været gennem Ole Lund Kirkegårds forfatterskab og en del af Josefine Ottosens finurlige universer. Adskillige Anders And blade og jumbobøger er det også blevet til. For ikke at tale om Snøvsen, Pedersen og Findus samt Rasmus Klump. Hver en stund har været fyldt med kærlighed, nærvær og glæden over det skrevne ord.

Det er blevet til tusindvis af timer under ungernes dyner. Ofte er jeg selv faldet i søvn, mens jeg har puttet børn, og nogle gange har jeg sneget mig ind igen, når de sov. Blot for at snuse deres søvndrukne kroppe, se på deres smukke ansigter og forundres over det liv, jeg har givet.

At læse er så meningsfyldt for mig. Det er på top 3 over mine yndlingsbeskæftigelser, og det har været meget vigtigt for mig at give denne oplevelse videre til mine børn. Ud over at bøger kan glæde, forundre, skræmme, forløse og røre, så udvides vores horisont på flere planer. Vi får et øget vokabular, træner læsning og stavning og så får vi den gave det er at dykke ned i en fiktiv verden, som altid har noget at fortælle os om vores eget liv.

Men nu er det ovre. Min søn er blevet en regulær læsehest. Siden han begyndte med at læse “Gamerz”-bøgerne for knap et par måneder siden, er det som en sluse har åbnet sig. Han har læst omkring 10-15 bøger, og vi kan nærmest ikke fodre ham nok. Det er helt fantastisk, at han har lyst til at kaste sig over litteratur på den måde. Jeg er så glad og stolt. Det er den pris, jeg må betale for den svundne godnathistorielæsning.

Måske sniger jeg mig ind og betragter ham, snuser lidt og mærker hans sovende krop, når han er faldet i søvn. Altså hvis han kan stoppe med at læse inden jeg selv går i seng. For at læse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.