Frustrations-støvsugning!

Sommerferie er fede oplevelser, tid med familien, god mad og vin, sene aftener og dovne morgener. Men det er også intenst samvær med netop familien, behov som ikke altid kan tilfredsstilles og mange forskelligrettede ønsker. Og ofte med “laveste fællesnævner” som udgangspunktet.

Jeg ved det godt! I starten af sommerferien, delte jeg gode råd til sommerferie på facebook og også her på min side. Ét af disse råd var: “Forvent konflikter”. Alligevel er jeg faldet i fælden, og så måtte bilen have en ordentlig omgang, så jeg kunne få min dårlige energi ud af kroppen. 

Min mand og jeg havde bestemt, at vi ville tage et par dage i sommerhus fra i dag og så hjem tirsdag. Bare en smuttur. Vejret skulle blive hæderligt, og det er altid rart med lidt sommerhusstemning. Min datter fik buddet om hun ville med og efter lidt eftertanke (og nogle betingelser som at vi SKULLE bade) sagde hun ja. Min søn fik blot besked om, at vi tog af sted i eftermiddag hen på eftermiddagen.

Men sådan er det altså ikke gået. Han kunne ikke. Fordi vi om en uge (!) skal på sommerferie til Mallorca, kan han ikke også tage et par dage på ferie i sommerhuset. Og han er virkelig ked af, at det er sådan. For han ved godt, at han gør os andre ked af det. Men det er og bliver simpelthen for stor en belastning for ham. Så er dilemmaet altid, om vi skal tvinge ham med risiko for en rigtig dårlig tur og dermed overhøre hans mening eller om vi skal efterkomme hans behov for tryghed og forudsigelighed og samtidig sidde resten af familiens behov overhørig.

Det er ikke den eneste konflikt, vi har haft, og det var som om det var hovedet på sømmet, bægeret der flød over eller andre ordspil, som beskriver at det bare blev for meget for mig.

Jeg er så ked af, at det er umuligt at få alles ønsker opfyldt – i hvert fald samtidig. Jeg ærgrer mig over, at vi hele tiden skal gå på kompromis om alt fra madlavning, motion, personlig hygiejne og også ture ud af huset. Altså HELE tiden. Jeg ved også, at denne abe flytter med på ferie til den spanske ferieø, og at jeg kommer til at mærke samme frustration – bare i høj solskin og 30 grader. På en eller anden måde lyder det bare lidt mere tillokkende.

Så jeg greb en vandflaske og stormede ud af døren med ordene: “Jeg går en tur”, da det stod klart, at sommerhusturen ikke ville blive en realitet. En god time gik jeg, i højt tempo og regnvejr (uden jakke). Dernæst fik mit skrivebord den store oprydningstur efterfulgt at udvalgte hylder i min reol. Da det ikke var nok, tog jeg støvsuger samt spand og klud med ud i carporten for at rengøre min bil. Sjældent har den skinnet så meget og det er lang tid siden der har været så lidt skidt på gulvet i bilen. Naboen kom forbi og sagde, at han havde en bil, der trængte, hvis jeg ikke havde raset ud. Men jeg tror nu, jeg kaster min energi på noget andet – som at skrive fx.

Der er altså ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.