Så simpelt, og alligevel så kompliceret

Faktisk var det noget så hverdagsagtigt som vasketøjet, der fik mig til at reflektere over vores liv. Med hovedet nede i vasketøjskurven på ungernes badeværelse, hvor det i øjeblikket udelukkende er min søn, der bidrager til beskidt tøj, kom jeg til at spekulere over, hvor simpelt hans liv egentlig er, og hvor kompliceret jeg samtidig prøver at betragte det.

Det simple består i forudsigeligheden, det velkendte, den vigende lyst til at prøve noget nyt og nå ja, så i at han skifter strømper og underbukser hver dag, nattøj to gange om ugen og tøj også to-tre gange om ugen. Derfor ved jeg præcist, hvor meget tøj han har brug for. Han har i øjeblikket fire par bukser (hvis jeg nu ikke får vasket så tit), to skovmandsskjorter, to trøjer, to sæt nattøj, nogle t-shirts til varmere dage, strømper og underbukser til ca. 10 dage. Og det er det. Det er alt, hvad han har i sin kommode af tøj. Derudover har han ét par sko, ét par støvler og én jakke. Det er nok!

Han går hver dag glad i skole, samme tidspunkt, hver morgen efter det samme morgenmad (havregrød med smeltet pålægschokolade og et glas mælk). Madpakken varierer en smule, men er typisk en sandwich og et par rugbrødsmadder. Skolen er tilrettelagt på samme måde hver dag, dog med lidt varieret skema. Jeg henter ham ca. samtidig hver eftermiddag med en times variation. Han laver det samme hver eftermiddag, vi spiser nogenlunde samtidigt hver dag, og efter aftensmad laver vi oftest det samme med variationer i perioder. I øjeblikket spiller vi dam, mølle og ser Stranger Things. Tidligere var det at se Ringenes Herre triologien, før det alle afsnit af Mythbusters eller noget helt fjerde.

Det samme hver eneste dag, hver eneste uge og måned. Og ved I hvad, drengen har aldrig haft det bedre.

Det mere komplicerede består så i, at jeg gerne vil have ham lidt ud af komfortzonen og forberede ham på livet uden for hjemmets og skolens fire vægge. At være i relationer med andre, at skulle begå sig ude i verden og klare sig selv i en eller anden forstand er mere komplekst end som så. Eller er det? Måske er det mig, der overkomplicerer tingene, når de i princippet kunne være så simple som de tilsyneladende er for min søn. For det er det simple, der gør drengen glad og tilfreds.

Jeg er den, der gerne vil introducere ham for ny mad, nye steder, nye bøger, nye mennesker, nye film og alt muligt andet, som i min optik kan berige livet på alle måder. Men det er mere mit behov end hans. Alligevel insisterer jeg på at gøre det, fordi jeg håber, at der i små sprækker er en nysgerrighed overfor nogle af de mange ting, jeg prøver at komplicere hans liv med.

Når det er sagt, har jeg også en formidabel evne til at overkomplicere situationer, forhold og livet generelt, så måske vi kan hjælpe hinanden med at se det gode fra flere perspektiver. At jeg kan lære at gøre mit eget til tider komplicerede liv mere simpelt, og at jeg kan prøve at skubbe en lille smule til det MEGET simple liv, min søn trives i.

I mellemtiden har hans ukomplicerede tilgang til tilværelsen den store fordel for mig, at vasketøjskurven er forudsigelig, og så længe jeg sørger for, at der er strømper og underbukser i skuffen, så går det nok.