Mentalisering og (forældre)samarbejde

Sammen med Varde Kommune gennemfører jeg i øjeblikket en række kurser på skoleområdet med overskriften Mentalisering og forældresamarbejde. Det giver utroligt god mening at blande de to ting sammen.

Mentalisering handler om at have “fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med adfærd.” (Bateman & Fonagy (2007), s. 33) Groft sagt at kunne sætte sig i andres sted og se tingene fra en andens perspektiv samtidig med, at man fastholder sit eget. Wallroth (2010) beskriver det med andre ord som evnen til at kunne iagttage andres og egne følelser og tanker – både indefra og udefra. En medmenneskelig egenskab, som er helt nødvendig, når man samarbejder med andre. Ikke kun som professionel i et samarbejde med forældre.

Mentalisering består iflg. Hagelquist af fem forskellige elementer.

I et samarbejde med forældre, er det nødvendigt, at du som lærer eller pædagog møder dem med åbenhed, så du ikke på forhånd har defineret, hvad I i fællesskab skal gøre, hvordan og hvorfor. Der skal nemlig være en balance mellem deres og dit perspektiv, så I finder en fælles læsning. Empati er evnen til at sætte sig i andres sted og forstå deres behov, og i en professionel sammenhæng er relationen asymmetrisk, fordi du skal samarbejde med forældrene uanset forholdene. Nysgerrighed er nødvendig for at forstå og blive klogere, og så må du samtidig være tålmodig og nogle gange tænke på den lange bane. 

Min egen rolle som mor har budt på samarbejde med lærere og pædagoger, som har haft gode mentaliseringevner, men også møder, hvor de professionelle på forhånd havde lukket sig om løsningen og ikke evnede at lytte og forstå mit (og min mands) perspektiv på situationen. Der er ingen tvivl om, at jeg får mere lyst til at samarbejde, være åben og nysgerrig, når jeg bliver mødt på samme måde. De gange, hvor jeg er blevet mødt af rigiditet og faste løsninger, så er det som om mine egne samarbejdsevner også bliver dårligere. Der trækkes fronterne skarpere op, og der er større risiko for, at samarbejdet går i hårknude. 

Det er for mig at se helt afgørende, at du bruger en mentaliserende tilgang, når du skal samarbejde med forældrene. Faktisk er der slet ikke noget alternativ, hvis du spørger mig. Men det giver også mening i forhold til alle mulige andre, du skal arbejde sammen med. Faktisk kunne det blive en måde at møde verden på sådan generelt med åbenhed, i balance, med empati, nysgerrighed og tålmodighed. 

Vil du gerne høre mere om kurset, måske have til sendt eksempel på program og indhold, så skriv til mail@annemettesohn.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *