Hvad er arousal og compassion?

Hvad er arousal?

Arousal er et neurologisk begreb, der stammer fra viden om sanser, nervesystem og hjerneaktivitet. Det kan bedst oversættes til ophidselse, anspændthed eller aktivitetsniveau, men ingen danske ord dækker helt ordets betydning. Arousal er ikke entydigt defineret i faglitteraturen, men der er enighed om, at det er den måde, mennesker møder og reagerer på stimuli. Det er således et udtryk for aktivering af hjernen og kroppens parathed til at reagere på det, der sker som følge af sansepåvirkninger udefra og indefra. Reaktionen sker fra det autonome nervesystemet, som sender signaler til hjernen om at være klar til at præstere.

En af de bedste måder, jeg har set arousal beskrevet på, er ved at tænke på en gryde på et komfur. Når termostaten er slukket, sover du. Skruer du lidt op, er kroppen slap og sanserne i dvale, men du begynder stille og roligt at vågne, dog uden meget energi eller fare på færde. Skruer du op for blusset, reagerer nervesystemet og hjernen ved at vågne mere op. Det svarer til, at du har overskud til at klare de opgaver, der ligger foran dig, og at forholdet mellem færdigheder og krav passer sammen. På et tidspunkt rammer temperaturen det optimale for at præstere, være fokuseret og tændt, men skruer du yderligere op for blusset, og vandet i gryden begynder at nærme sig kogepunktet. Du oplever følelsen af stress og kan være på vej til at miste kontrollen. Fortsætter du med at skrue op for termostaten, koger vandet, og lader du gryden stå, vil den på et tidspunkt koge over eller brænde på. Når du er i en tilstand af høj arousal, forsvinder indlæringsevnen, empati og overblik. Evnen til at tage det roligt bliver også svækket, når selvkontrollen forsvinder og gryden koger over. 

pastedGraphic.png

En gammel model forklarer sammenhængen mellem arousal og præstationsevne. Modellen er introduceret som Yerkes-Dodsons lov og viser på en simpel måde, at et for højt arousalniveau har en negativ indvirkning på evnen til at præstere (Fredens, Kjeld (2012): Mennesket i Hjernen, s. 166). 

Der er sammenhæng mellem arousal og evnen til at præstere optimalt. Det kræver et vist arousalniveau at sætte igang med en opgave, være interesseret og klar til at lære og yde, men bliver stimuli for store, for mange, for pludselige eller for hurtige, går det ud over præstationsevnen, og du vil føle stress og overstimulering og måske miste kontrollen, hvis du ikke får en pause. 

Arousal påvirkes gennem nervesystemet og sanserne, og det har stor betydning for dine handlinger. Når først, der er skruet op for gryden, kan det være svært at styre, hvad og hvordan du agerer. Det samme gælder for de børn, du møder i din hverdag. Du har naturligvis som voksen og fagperson flere erfaringer med og redskaber til at selvregulere, så du når at ikke mister kontrollen over dig selv, men ikke alle børn har endnu lært at reagere passende i stressede situationer, hvor gryden koger over.

Hvad er compassion?

Slår jeg compassion op i en ordbog, betyder det medfølelse, men for mig rummer det ikke hele begrebet. Ordet er sammensat af com, som betyder med og passion, som kan oversættes til én, der lider. Altså at være med én, der lider, at lide med en anden. Dalai Lamas definition af compassion er i min danske oversættelse: 

Compassion er sensitivitet overfor lidelse hos en selv og andre med et dybt ønske om at lindre. 

Center for compassion and altruism research and education ved Stanford University præsenterer en række definitioner fra deres forskning på deres hjemmeside. Her er nogle eksempler: 

  • Compassion er bekymring for andres velbefindende. 
  • Compassion kan defineres som hjertet, der kan skælve i lyset af lidelse. 
  • Hvis du vil vide, hvad compassion er, skal du se i øjnene på den mor eller far, der vugger sit syge barn.
  • Compassion er en reaktion på lidelse og en anerkendelse af, at ikke al smerte kan blive fikset eller fjernet. 
  • Compassion inkluderer venlighed, empati, generøsitet og accept. 
  • Compassion er en multidimensionel proces med fire elementer: 1) kognitiv/empatisk bevidsthed, 2) følelsesmæssig komponent, 3) intention og ønske om lindring og 4) motivation til at hjælpe. 

Jeg har selv forsøgt at ramme compassion ind med følgende ord: Medfølelse, omsorg, forbundethed, trivsel, beroligelse, sikkerhed, tryghed, barmhjertighed, medlidenhed, forbarmelse, sympati, række ud til én, som lider, nænsomhed, hengivenhed, deltagelse. 

Compassion er på mange måder modsætningen til præstation, effektivitet og konkurrence og handler i høj grad om ro, tid og omsorg for den, der har det svært. Som professionel i arbejdet med børn, der har behov for en specialpædagogisk indsats, er compassion for mig at se ét af de vigtigste redskaber. En medmenneskelig tilgang til praksis, hvor du bruger dig selv som vejen til at lindre andres smerte. I bogens fjerde del kommer jeg ind på, at det er hårdt arbejde at bruge sig selv som primært arbejdsredskab, og derfor skal du også have idéer til, hvordan du vender compassion mod dig selv. 


Ovenstående er uddrag af første udkast til min bog “Arousal & Compassion – når der er behov for en specialpædagogisk indsats”, der udkommer på Akademisk Forlag i efteråret 2021. I bogen finder du alle kildehenvisninger.

De to begreber danner grundlag for en praktisk orienteret bog, der kredser sig om at være mennesker, adfærd, relationer og compassion. I bogen møder du fire cases: Benjamin, som går på en specialskole. Ham møder du i temaet om at være menneske. Julie er en pige på otte år, som går i 2. klasse, og hende vil du lære bedre at kende under temaet om adfærd. Under vigtigheden af relationer har jeg valgt Niels på fem år i daginstitution, som sjældent følger de voksnes anvisninger. Til sidst vil du hilse på Lotte på 12 år, som bor på en døgninstitution. Hun har en personlig historie, der rammer dig.

Følg med i processen på LinkedIn eller på Facebook.

3 tanker om “Hvad er arousal og compassion?”

  1. Hej 🙂
    Jeg læste din artikel i hjerneskade bladet for denne måned og min tanke var at du kunne være et godt bud på evt at undervise mine i forvejen dygtige kollegaer på afdelingen for hjerne og nervesygdomme på Sydvestjysk sygehus i Esbjerg.
    Jeg arbejder i en lille gruppe omkring voldsforebyggelse og det handler i høj grad om arousal, tilgang og forventninger til kommunikationen .
    det er et neurologisk begreb vi i forvejen arbejder med men bruger ikke ordet arousal så meget i hverdagen .
    vi taler om konflikt håndtering i forhold til både patienter og pårørende i krise , altså at blive endnu bedre og dygtigere til at kunne forblive professionelle i mødet og udfordringen i at kunne være i det .
    jeg skriver egentlig mest til dig for at høre hvad du tænker om det og om det evt ville være en mulighed på et tidspunkt at få dig som underviser til en evt temadag ?. vi tænker måske engang til efteråret . lige nu har vi mange nye tiltag på afdelingen og derfor må vi vente til alle er klar til at modtage nye tanker og redskaber som vi forhåbentligt ville kunne få i forhold til vores daglige arbejde .
    mange hilsener
    Helle Ryttergaard
    (social og sundhedsassistent )
    afdeling for hjerne og nervesygdomme
    Sydvestjysk sygehus
    Esbjerg.

    1. Kære Helle.
      Tusind tak for din kommentar. Det lyder som om jeres patienter er heldige med at møde et kompetent team af medarbejdere hos jer, som samtidig er nysgerrige på at vide mere om, hvordan I kan gøre jeres praksis endnu bedre.
      Jeg skriver til dig på mail, så kan vi kommunikere videre den vej. Men jeg vil selvfølgelig gerne undervise jer til en temadag om low arousal som tilgang.
      Mange hilsner,
      Anne-Mette Sohn Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *