Omsorgstræthed – og forebyggelse

Jeg er i gang med at redigere min bog om forebyggelse af omsorgstræthed, som udkommer på Akademisk Forlag til efteråret, men jeg vil gerne dele lidt af min viden med dig.

I flere år har jeg kredset om emnet, først ved at se på self-compassion og senere compassion over for andre som en vej til at passe på sig selv i fag, hvor den følelsesmæssig belastning kan være stor.

Research til bogen har været omkring begreber som følelsesmæssig udbrændthed, compassion fatigue og empathy distriss. Jeg har ikke fundet en definition af omsorgstræthed i litteraturen, så jeg arbejder med helt præcist at formulere hvad det er. Men det må du vente lidt med. Til gengæld er her nogle af årsagerne til, at professionelle kan løbe tør for omsorg:

  • Følelsesmæssige belastning i arbejdet med målgruppen (og deres pårørende)
  • At det ikke er okay at tale om den følelsesmæssige belastning
  • Følelsesmæssig empati – at føle som
  • Uklarheder om rollefordeling
  • Uklarheder om rammer og vilkår
  • Ubalance mellem opgaver og ressourcer
  • Højt arbejdstempo
  • Større ansvar end man kan leve op til
  • Manglende styring
  • Manglende indflydelse på opgaver og planlægning
  • Manglende mulighed for at komme ud af en stressende situation
  • Følelsesmæssig belastning i samarbejdet med kolleger

Som du kan se, handler det både om individet, gruppen eller teamet, ledelsen og organisationen – alt, hvad der er omfattet af IGLO modellen. Derfor er det nødvendigt at arbejde på flere niveauer for strukturelt at lave tiltag, som betyder, at professionelle ikke brænder følelsesmæssigt ud på sit arbejde. Det gøres blandt andet ved:

  • Rolleafklaring, opgaveplanlægning og forudsigelighed i arbejdsdagen
  • At forholde sig til opgaven med sin personlige bagage og personlighed
  • Tage ansvar for det, du har indflydelse på og kontrol over
  • Arbejde målrettet med det gode kollegiale samarbejde
  • Forstå, hvor følelser hører til
  • Vide, hvad du selv har indflydelse på og kontrol over
  • Kende din egen modstand og reaktioner på usikkerhed
  • Fokus på fagligheden
  • Opmærksomhed på balance og grænser
  • Self-compassion og din egen afstressningsplan
  • Vide, hvor tæt du er på at være omsorgstræt (brug evt. Copenhagen Burn Out Inventory eller Professional Quality of Life Scale til måling).

Du kan gøre meget selv, blandt andet ved at træne compassion og fokusere på at holde andres følelser hos andre og ikke overtage, hvad andre føler. Fordi de smitter – næsten mere end corona. Se bare videoen her (se lige bort fra, at det er en reklame for Coca Cola) og lad dit smitte af et godt grin.

Følg med her på siden, skriv dig op til mit uregelmæssige nyhedsbrev eller følg mig på LinkedIn, hvor jeg er relativt aktiv. Eller køb bogen. Den er go’! Jeg har gjort mig umage med at skrive den.