Besøg hos en Spacemermaid

I dag har jeg været på besøg hos Charlotte Heje Haase. Hende har jeg været “fan” af i mange år, så det var en virkelig special oplevelse at blive inviteret hjem til en person, som jeg har beundret på afstand og tæt på i flere år.

Jeg spoler tilbage til oktober 2009, hvor jeg var med i en online læseklub på Litteratursiden.dk. Læseklubben hed Chicks, og vi læste forskellige bøger om livet skrevet i den genre, man kan kalde for chick-lit. Hver måned læste vi en bog, som redaktøren havde valgt og så debatterede vi den i fællesskab. Faktisk lykkes det os også på et tidspunkt at mødes (nogle stykker) i Aalborg til spisning og biograffilm baseret på én af de bøger, vi havde snakket om i bogklubben.  Læs videre “Besøg hos en Spacemermaid”

Når melankolien rammer…

På denne tid af året bliver jeg ofte ramt af melankoli. Jeg ved ikke, om det skyldes mørket, at året går på held eller at jeg bare er mere modtagelig på denne tid af året sådan generelt. Uanset har jeg brugt mange år på at kæmpe imod. Fordi jeg hader at have det sådan. Det er besværligt, ubehageligt og ubelejligt.

Det føles lidt som om en mørk sky lukker sig om mig, og at alt ser gråt ud, når jeg kigger ud. Som om glæden og lyset lige så stille suges ud af mig, også selv om jeg har så meget at glæde mig til og over. Det er ikke en rar fornemmelse og jeg bliver så ked af, at det er sådan, fordi det inficerer alt, hvad jeg gør, mens det er sådan. Præcis på samme måde, som det påvirker alt i mit liv, når jeg føler mig fuld af overskud og lys. Læs videre “Når melankolien rammer…”

TAK – af hjertet <3

I dag er det den amerikanske helligdag Thanksgiving. En dag, hvor amerikanerne siger tak for alt det, de har i livet. Tak for familie og venner, materielle goder, godt helbred og hvad de ellers kan finde på at takke for.

For godt et år siden sad jeg på Ørslev Kloster på skriveophold, hvor jeg lavede et minikursus og skrev en bog om taknemmelighed. Jeg dykkede ned i forskningen omkring denne praksis, og forstod at taknemmelige mennesker har mange psykologiske, fysiske og helbredsmæssige fordele. I kurset og den tilhørende e-bog er der masser af øvelser, som kan hjælpe med at få taknemmelighed som en daglig praksis. Læs videre “TAK – af hjertet <3”

Jeg savner…

For nogle år siden startede jeg med at blogge under navnet “mor til sensitiv”. Dengang vidste jeg ikke, at vi ville lande i autismeland, og viden om sensitivitet var dengang den bedste forklaring jeg kunne finde for min søns måde at være i verden på. Det gælder i øvrigt stadig, det med sensitiviteten, men der er endnu en dimension oveni. Bloggen handlede om, hvordan jeg oplevede at være mor til et barn, som ikke var som de fleste, og hvordan jeg havde rigtig svært ved at navigere i livet med et mistrivende barn (og mor). Læs videre “Jeg savner…”

Her går det godt…

Allerførst vil jeg sige, at vi har haft en fin ferie. Min søn har nærmest boet på sit værelse, så det har været fint for ham med det dårlige vejr. Turen til Mallorca gik rigtig godt. Det var varmt og solrigt, og vi forsøgte at tilpasse aktivitetsniveauet, så alle kunne være med. I det store og hele synes jeg, at vi havde en god tur.

Vi har nu været i gang en lille uges tid efter sommerferien og meget er forandret her på matriklen.

For det første har vi sendt storesøster på efterskole. Det næste år skal hun dygtiggøre sig i gymnastik (og mange andre ting) og dyrke venskaber og fællesskab. Det var ikke sjovt at sige farvel til hende, og i dagene op til var jeg også temmelig meget ved siden af mig selv. Heldigvis er skolen rigtig gode til at lægge billeder op af det, de laver, og jeg har da også modtaget et par sms’er undervejs (som “godnat mor” eller “er min pakke kommet”). Heldigvis er der også kommet en lidt længere beretning. Alt er godt. Hun har det så godt, og jeg glæder mig uendeligt til at skulle aflevere et par ting til hende i eftermiddag – og så til hun kommer hjem på weekend om to uger.

Min søn er startet i skole OG i SFO/klub. Første dag havde jeg egentlig tænkt, at han kunne få fri kl. 14 lige efter skole, men han spurgte selv, om han måtte blive en time efter skole. Øhhhh, ja selvfølgelig. Det betød samtidig, at jeg nu havde en næste syv timers uafbrudt arbejdsdag foran mig. Det kan jeg simpelthen ikke huske, hvornår det sidste er sket. Jeg nød det og knoklede som en gal for at færdiggøre min første undervisning på VIA pædagoguddannelsen i Viborg, som starter den 28. august. Jeg fik også overblik over efterårets mange spændende opgaver. Jeg er virkelig heldig at få lov at bruge min viden og mine formidlingsevner i så mange forskellige sammenhænge. Du kan se mere i min kalender, hvis du er nysgerrig.

Da sønnike kom hjem fra skole mandag, proklamerede han, at han glædede sig helt vildt til at komme i skole næste dag. ØØØHHHHH WHAT? Jeg havde nær tabt kæben. Det er i sandhed nye tider. Han har fået nogle nye og gode relationer, og faktisk har han været sammen med et par drenge (én ad gangen) i løbet af sommerferien. Helt fantastiske. Så han har været i SFO/klub alle dage indtil 15.15 ca. Det er helt vildt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig dette scenarie for 2 år siden, hvor han skiftede til den nye autismespecifikke skole efter nogle turbulente år. Jeg er så glad.

Jeg er som sagt i fuld gang med et spændende og travlt efterår. Jeg har fået mulighed for at undervise som timelærer på pædagoguddannelsen i Viborg. Det tager dælme lang tid at forberede. Til gengæld er jeg vild med det, så det gør ikke så meget. Jeg har også diverse kurser i low arousal, psykologi, self-compassion og meget mere. Og så synger jeg på livet løs. Det er mange år siden, jeg har haft så mange sangjobs (se evt. min anden hjemmeside www.sanggaven.dk).

Så her går det godt. Jeg savner min datter HELT vildt, altså helt vildt. Det er så mærkeligt, at hun ikke er her. Til gengæld glider vores morgener helt uden konflikter, så der er også små fordele 😉 (Og min søde datter, jeg ved du læser med – jeg tager gerne morgen (og middag og aften) konflikter igen, når du kommer hjem <3).

Hvordan er det gået hos jer med skolestart? Jeg kniber virkelig mig selv i armen over det gode, som er lige nu. Fordi jeg ved, at det ikke er en selvfølge, at det er sådan. Vi har virkelig prøvet det modsatte…