Hvad koster en weekendtur til Tyskland?

Det er ikke uden omkostninger at tage på weekendtur med overnatning. Og slet ikke i den weekend, hvor vi stiller om til sommertid. Faktisk koster det meget mere end kroner og ører.

I denne weekend var jeg helt ekstraordinært fri for forpligtelser. Et kursus var blevet aflyst, og jeg havde fri fra kirken. Det betød, at vi pludselig havde muligheden for at tage på tur med overnatning. Det sker virkelig sjældent. Min datter bliver 16 lige om lidt og sidste skoledag lurer lige om hjørnet, så vi har længe talt om at tage en tur til grænsen for at købe lidt ind til fest og det løse. Løsningen blev en kombination. Tur til grænsen med overnatning på hotel lige syd for Kruså og grænseshopping i Fleggaard.

Allerede sidste weekend fortalte jeg min søn, at vi skulle på tur. Det blev som ventet ikke modtaget med kyshånd, men jeg gjorde opmærksom på hvor meget vi faktisk skulle være hjemme i løbet af weekenden og i mindre grad, hvor lang tid vi skulle være væk. I løbet af ugen har vi ikke talt meget om det, fordi det er min erfaring, at det bare pisker en stemning op.  Læs videre “Hvad koster en weekendtur til Tyskland?”