Thank you

Her dagen før dagen før sommerferien starter er det tid til at stoppe op og gøre status. Sige tak og anerkende indsatsen hos lærere og pædagoger, som har gjort en verden til forskel for mine børn. Vi kan se frem til forandringer for begge børn efter sommerferien, og derfor skal vi også sige farvel til dem, som har fulgt dem og os et stykke af vejen.

Læs videre “Thank you”

Byttehandel

Jeg har indgået en aftale med min søn. Den anden morgen, da jeg kørte ham i skole, sagde han: “Mor, vi har egentlig ikke så meget til fælles. Du kan lide at læse, og jeg kan lide at spille computer”. Jeg gav ham ret, og vi snakkede lidt frem og tilbage om at forstå hinandens verden. Det gav mig en tanke om, at vi kunne prøve at bytte interesse for en stund. Han skulle vælge et computerspil, som jeg skulle prøve, og jeg skulle finde en bog fra jeg var hans alder, som han skulle læse.  Læs videre “Byttehandel”

En verden af manglende færdigheder og uløste problemer…

Jeg sidder på bagkant efter en hel dag i selskab med psykolog, i 20 år ansat på Harvard Universitetet, Ph.D og ophavsmand til blandt andet citatet “Børn gør det rigtige, hvis de kan”, Ross Greene. Jeg ved, at han har fat i den helt lange ende. Hvis vi kunne bruge hans pædagogik og baggrundstanker i alle institutioner, skoler, bosteder, aktivitetscentre for ikke at tale om plejehjem, fængsler og andre offentlige institutioner, som har med mennesker at gøre, ville verden være et bedre sted.  Læs videre “En verden af manglende færdigheder og uløste problemer…”

Ross Greene i Danmark i maj

“Børn gør det godt, hvis de kan!”

Dette citat har jeg brugt flere gange end jeg kan tælle. Faktisk har jeg ofte udvidet citatet til også at omfatte voksne. Fordi jeg er overbevist om, at alle mennesker gør det bedste de kan med deres nuværende viden, kompetencer og vilkår. Når jeg ikke selv formår at lade være med at hæve stemmen i en konflikt med mit barn, er det fordi jeg i netop dét øjeblik ikke kan lade være. Det er bestemt ikke fordi jeg gerne ønsker at slippe kontrollen og gøre mit barn ked af det. Men nogle gange sker det alligevel, fordi jeg gør det så godt jeg kan. Læs videre “Ross Greene i Danmark i maj”