En dum situation håndteret på den helt rigtige måde

I fredags var der en rigtig dum situation for min søn på skolen, og jeg har tænkt meget over, om jeg skulle skrive det (med risiko for at udstille hans uhensigtsmæssige adfærd) eller om det var bedre at lade det gode eksempel, som skolen udviste, blive gemt væk. Så i aftes snakkede jeg med min søn om, at jeg gerne ville skrive om, hvor godt jeg synes skolen håndterede situationen, fordi jeg tror på, at det kan hjælpe andre med at prøve at håndtere lignende situationer på en måde, som skal gælde overfor ALLE børn.

Sagen er, som trofaste læsere allerede ved, at min søn er ekstremt lydfølsom. Han er meget modtagelig for indtryk i det hele taget, men høje lyde er ofte det, der kan skubbe ham ud over kanten. På skolen er der indført ny praksis i frikvarteret. Alle elever skal udenfor, og min søn har lavet en aftale med læreren om, at han går hen og fodrer kaninerne. Denne dag med en lærer og en pige fra en anden klasse. Læs videre “En dum situation håndteret på den helt rigtige måde”

Tips til en flyvetur med et barn med sensoriske udfordringer

At rejse med et sensitivt barn (for os desuden med autisme) er ikke uden udfordringer. Vi tager så mange forbehold, som vi overhovedet kan. Vi forbereder og tænker fremad, og forsøger at være til stede i de situationer, som vi ikke har kunnet forberede. Det er en stressende situation fra start til slut med mange indtryk, så vi prøver at skabe små oaser undervejs. Her skriver jeg nogle af de overvejelser, vi gør os på forhånd efter en del erfaringer med flyrejser både i Europa og til både Østen og USA.

Meget tidligt mandag morgen flyver vi på ferie. Faktisk skal vi køre hjemmefra allerede kl. 4 om natten, så søvn bliver der nok ikke meget af denne nat. Vi skal i år heldigvis kun flyve en enkelt tur på tre timer, men derfor kan det alligevel være lidt af en udfordring at komme fra vores hjem i Danmark til ferielejlighed i 30 grader med udsigt over Middelhavet, når min søn er sensorisk udfordret. Læs videre “Tips til en flyvetur med et barn med sensoriske udfordringer”

Frustrations-støvsugning!

Sommerferie er fede oplevelser, tid med familien, god mad og vin, sene aftener og dovne morgener. Men det er også intenst samvær med netop familien, behov som ikke altid kan tilfredsstilles og mange forskelligrettede ønsker. Og ofte med “laveste fællesnævner” som udgangspunktet.

Jeg ved det godt! I starten af sommerferien, delte jeg gode råd til sommerferie på facebook og også her på min side. Ét af disse råd var: “Forvent konflikter”. Alligevel er jeg faldet i fælden, og så måtte bilen have en ordentlig omgang, så jeg kunne få min dårlige energi ud af kroppen.  Læs videre “Frustrations-støvsugning!”

Sommerferie – yeah eller pyh?

I dag starter sommerferien for mine børn. Lige nu synes det som uendeligt lang tid og alle muligheder står åbne. Der er ikke grænser for alt det, vi kan nå og hvor fedt det bliver. Hver dag helt uden planer og hvor tiden bare kan flyde uden at vi skal være på bestemte steder på bestemte tidspunkter. Det lyder som en drøm – for nogen.

For andre kan det være nærmest angstprovokerende at have udsigt til endeløse dage uden planer. Hvad skal vi lave? Hvor skal vi hen? Hvornår skal vi spise? osv osv. Det kan virke temmeligt uoverskueligt, at dagene bare flyder. Især for de sensitive børn og børn, som har udfordringer med overblik og planlægning (de executive funktioner). Læs videre “Sommerferie – yeah eller pyh?”

Kære Brevkasse – om flytning og skolestart

Hej Anne-Mette.

Først og fremmest en stor tak for dig og for det arbejde du laver. Jeg var til dit foredrag om sensitive børn sidste år og det har åbnet helt nye døre til forståelse af både mig selv og mine børn.

Jeg har tre børn, to drenge på hhv. 7 og 4 og en pige på 2,5 år. De er alle sensitive, men på hver deres måde. Fællesnævner for dem er dog, at det hurtigt bliver for meget med for mange sanseindtryk og de kan ikke så godt lide når vi er mange mennesker. Og de er meget følsomme. Især den ældste. Han er meget følsom, bliver nemt overvældet og frustreret og hans selvværd er desværre ikke super højt. Han er rigtig god til at skabe nye legerelationer i omgivelser han er tryg i, han er en god og omsorgsfuld kammerat og storebror, han er rigtig god til at finde på lege og så har han også en stor retfærdighedssans. Læs videre “Kære Brevkasse – om flytning og skolestart”